Prinsesse scorer værts-job på TV2

Märtha Louise skal styre løjerne ved stort sommer-show

Udgivet Opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise skal være vært på Norsk TV2.

Det meddeler kanalen ifølge blandt andet VG i en pressemeddelelse.

Prinsessen skal, sammen med den paralympiske atlet Birgit Skarstein, stå i spidsen for showet 'Sommerfest fra Telemark'. 

Sendes direkte

Programmet sendes direkte den 24. juni, fremgår det af pressemeddelelsen.

- Telemark er jo fantastisk i sig selv. Bare det at kunne være mange sammen igen, er en stor oplevelse efter corona og isolation. Jeg tror, ​​det her kan blive et forrygende program simpelthen, siger Märtha Louise ifølge TV 2.

Et kæmpe show

'Sommerfest fra Telemark' er et kæmpe underholdnings-show og afslutningen på en hel uges festligheder i Telemark-området. 

Norske prinsesse Märtha Louise.
Norske prinsesse Märtha Louise.

Ved showet medvirker nogle af Norges allerstørste kunstnere og en række kendisser.

Powered by Labrador CMS