Prinsessen sagde ja på rådhuset

Allerede på lørdag venter bryllup nummer to for Alexandra af Luxembourg

Udgivet Opdateret

Lørdag var en festdag i det lille hertugdømme Luxembourg.

Her blev storhertug Henris og storhertuginde Maria Teresas 32-årige datter prinsesse Alexandra, der er den næstyngste af storhertugparrets børneflok på fem, nemlig gift med franske Nicolas Bagory.

En borgerlig vielse

Det skete ved en borgerlig vielse på rådhuset i Luxembourg by.

Efterfølgende hilste det nygifte par på det Luxembourgske folk foran rådhuset, hvor de også velvilligt lod sig fotografere af den ventende presse, inden de drog videre til den officielle bryllupsreception på paladset.

Nyt bryllup allerede lørdag

Vielsen vil i øvrigt allerede lørdag den 29. april blive fulgt op med en religiøs bryllupsceremoni i Saint-Trophyme-kirken i den lille sydfranske by Bormes-les-Mimosas.

Det nygifte par, prinsesse Alexandra og franske Nicolas Bagory.
Det nygifte par, prinsesse Alexandra og franske Nicolas Bagory.
Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory forlader rådhuset efter vielsen. I baggrunden kan man skimte storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa.
Prinsesse Alexandra og Nicolas Bagory forlader rådhuset efter vielsen. I baggrunden kan man skimte storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa.
Det nygifte par hilser på det Luxembourgske folk foran rådhuset inden den officielle bryllupsreception på paladset.
Det nygifte par hilser på det Luxembourgske folk foran rådhuset inden den officielle bryllupsreception på paladset.

 

Powered by Labrador CMS