Kan sende sin far seks måneder bag tremmer

Heidi Klum er røget i juridisk slagsmål med sin egen far

Udgivet Opdateret

Den tyskfødte supermodel Heidi Klum er kommet i juridisk slagsmål med sin egen far Günther Klum.

Det skriver blandt andet det britiske medie Mirror.

Sagen er den, at faderen har fået såvel sit barnebarns navn Leni samt hendes kælenavn Mausekatze varemærkeregistreret i EU og dermed sikret sig rettighederne til at benytte dem kommercielt.

Ønsker selv rettighederne

Leni, der er 17 år gammel og datter af Heidi Klum, er gået i sin mors fodspor og er i fuld gang med en modelkarriere.

Faderens tiltag strider mod Heidi Klums planer. Hun kræver at få ændret varemærkeregistreringen, så den tilfalder hende selv.

Mirror skriver også, at den tyske advokat Stephan Ruben overfor den avisen Bild har forklaret, at såfremt det kan bevises, Günther Klum har ‘ondsindede hensigter’ og har varemærkeregistreret navnene for egen vinding skyld, risikerer han i yderste konsekvens at blive straffet med fængsel.

– Hvis Günther Klum bevidst krænker tredje-parts rettigheder vil han blive søgt pålagt et såkaldt ‘påbud’ hvilket vil koste ham 250.000 Euro eller op til seks måneders fængsel, siger han.

Er uforstående

Günther Klum er angiveligt uforstående for problematikken og siger, at han altid har administreret familiens varemærkerettigheder.

Han fungerede ifølge Mirror som administrator for sin datter helt frem til 2019, hvor hun giftede sig med Tokio Hotel rockmusikeren Tom Kaulitz.

Powered by Labrador CMS