Reagerer på dødsulykke: -Jeg er helt ødelagt

Kvinde sad på rækværket til rulletrappen og faldt ned i forhallen midt under stjernens koncert

Udgivet Opdateret

En kvinde faldt lørdag i døden fra en rulletrappe i slutningen af ​​en koncert med country-stjernen Kenny Chesney i Denver.

Det oplyser både politiet og koncertstedet.

Koncerten fandt sted på det prægtige Empower Field-stadium, der til daglig er hjemmebanen for NFL-klubben Denver Broncos med plads til over 75.000 tilskuere.

Ifølge Denver Police Departments Twitter-konto sad kvinden på rækværket af en rulletrappe og faldt ned på forhallen nedenfor.

Kvindens alder blev ikke oplyst i tweetet.

"Dødsfaldet efterforskes som et uheld," hedder det i tweetet.

Knust

"Jeg var knust over at høre om tabet af nogen efter vores show. Der var kommet så meget glæde, så meget hjerte fra befolkningen i Denver i går aftes - og at høre dette er hjerteskærende," sagde Chesney i en erklæring ifølge Denver Post.

"Livet er dyrebart. At dele musik bringer os sammen, og den kærlighed, vi deler, gør os så meget større. For den dame, der kom for at dele den kærlighed, er der ingen ord. Over hendes venner og families tab, sørger jeg med dem og over dem."

Country-musikeren Kenny Chesney her ved en koncert i LAs Vegas i 2016.
Country-musikeren Kenny Chesney her ved en koncert i LAs Vegas i 2016.

Arbejder sammen med politiet

Empower Field oplyser i en erklæring på stadionets Twitter-konto, at man samarbejder med politiet om efterforskningen:

"Der er intet vigtigere end vores gæsters sikkerhed, og Stadium Management Company er i kommunikation med Denver Police Department, mens de efterforsker denne uheldige situation."

Powered by Labrador CMS