Retter hård anklage mod Trump

Donald Trump og børnene Donald Trump Jr. og Ivanka Trump er indkaldt som vidner i sag om mulig svindel

Der er rettet en hård anklage mod Donald Trump og to af hans børn i en svindelsag.
Der er rettet en hård anklage mod Donald Trump og to af hans børn i en svindelsag.
Udgivet Opdateret

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er blevet anklaget for at have brugt "falske eller vildledende" værdiansættelser til at få en række økonomiske fordele - herunder lån, forsikring og skattefradrag.

Det oplyser New Yorks justitsminister, Letitia James, sent tirsdag aften lokal tid - tidligt onsdag morgen dansk tid.

Også Trumps børn Donald Trump Jr. og Ivanka Trump er under anklage.

Har fundet beviser

Alle tre er blevet indkaldt for at vidne under ed som en del af Letitia James' efterforskning af de økonomiske foretagender i Trump Organization.

- I efterforskningen har vi indtil videre fundet betragtelige beviser, der indikerer, at Donald Trump og Trump Organization værdiansatte falsk eller vildledende og gav et misvisende billede over for finansinstitutioner for økonomiske fordele, siger Letitia James i en udtalelse.

Blå bog om Donald Trump

* Fulde navn: Donald John Trump.

* Født: 14. juni 1946.

* Fødested: Queens, New York City, USA.

* Forældre: Frederick C. og Mary Macleod Trump.

* Nationalitet: Amerikansk.

* Politisk parti: Det Republikanske Parti.

* Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn sammen med. Han har desuden fire børn fra to tidligere ægteskaber.

* Uddannelse: Han har en bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania fra 1968.

* Karriere: Han begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid.

– 1971: Han overtog formelt virksomheden og omdøbte den senere til The Trump Organization. Hans fokus var i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet fik senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

– 2015: Han annoncerede, at han vil gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

– 2016: Han blev formelt valgt som partiets kandidat i juli.

– 2016: Han blev valgt til USA’s præsident i november 2016, som nummer 45 i rækken af amerikanske præsidenter.

– 2020: Han tabte kampen om at blive genvalgt som USA’s præsident til demokraten Joe Biden

* I 2004 deltog han for første gang i tv-showet “The Apprentice” (på dansk “Hyret eller Fyret”), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Fritidsinteresser: Golf.

Kilde: Kilder: Business Insider og Biography.com
Powered by Labrador CMS