22-årig mand kørte på en andens midlertidige kørekort

En 22-årig mand fra Slagelse er sigtet for misbrug af dokument samt kørsel uden kørekort. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Udgivet Opdateret

En 22-årig mand fra Slagelse er sigtet for misbrug af dokument samt kørsel uden kørekort.

En patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stoppede i nat ved 1-tiden en 22-årig mand fra Slagelse på p-pladsen på Kierulffsvej i Slagelse.

Den 22-årige viste betjentene et midlertidigt kørekort, som dog var udstedt til en anden. Sammenhængen var formentlig, at den 22-årige ikke havde nogen førerret.

Den 22-årige mand blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for såkaldt personelfalsk (misbrug af et dokument).

Powered by Labrador CMS