Skibby på frierfødder

Først kæmper han dog med at få gnisten tilbage i sit forhold

Udgivet Opdateret

Efter 17 års parforhold er romantikken forsvundet mellem den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og hans kæreste Mette. 

Derfor beslutter parret sig for at gøre en indsats for at få gnisten tilbage i hverdagen. 

Siger hun mon ja?

Hvis romantikken blusser op igen, og det hele ender godt, vil Skibby fri til kæresten - men siger hun i så fald ja?

Det kan man finde ud af, hvis man følger med i et nyt tv-program, som består af seks afsnit, på TV 2 Charlie og TV 2 Play fra den 27. marts.

-Gledet fra hinanden

Parret ved godt, at de er blevet nogle sofakartofler, og at de er nødt til at gøre en aktiv indsats for at få sparket romantikken tilbage i parforholdet, hvis de for alvor skal kunne nyde hinandens selskab, når datteren flyver fra reden. 

- Vi må indrømme, at vi er røget i forældrefælden, fortæller Mette Røpke, der er kærester med Jesper Skibby.

- Vi er gradvist gledet fra hinanden som kærester og har glemt at dyrke kærligheden, fortsætter hun. 

Den tidligere cykelrytter ender med at gå på knæ, hvis han og kæresten lykkes med at få romantikken tilbage i deres hverdag.
Den tidligere cykelrytter ender med at gå på knæ, hvis han og kæresten lykkes med at få romantikken tilbage i deres hverdag.
Powered by Labrador CMS