Slut efter 21 år

Talkshowet "Dr. Phil" slutter til foråret, men den 72-årige Phil McGraw har allerede et nyt tv-projekt på vej

Dr. Phil McGraw trækker stikket til talkshowet 'Dr. Phil' efter 21 år på skærmen.
Dr. Phil McGraw trækker stikket til talkshowet 'Dr. Phil' efter 21 år på skærmen.
Udgivet Opdateret

Den amerikanske tv-psykolog og selvhjælpsguru Phil McGraw indstiller sit talkshow, "Dr. Phil", efter 21 år på skærmen.

Når den nuværende sæson slutter til foråret, vil tv-programmet ikke længere blive sendt.

I stedet brygger den 72-årige Phil McGraw på et nyt tv-projekt, som vil blive lanceret i 2024.

Det oplyser CBS Media Ventures ifølge NBC News.

Det bliver ikke oplyst, hvad McGraws nye projekt går ud på.

Et fantastisk kapitel

- Dette har været et fantastisk kapitel i mit liv og min karriere, udtaler McGraw i en erklæring fra CBS Media Ventures.

- Men mens jeg bevæger mig væk fra tv i dagtimerne, er der så meget mere, jeg har lyst til at lave, tilføjer han.

Bliver hos CBS

Ifølge direktøren for CBS Media Ventures, Steve LoCascio, bliver Phil McGraw i CBS-familien.

- Selv om hans show slutter efter 21 år, er jeg glad for at kunne sige, at det gør vores forhold ikke, udtaler han.

Powered by Labrador CMS