Spice Girls i chok over hendes død

Døde pludselig på dagen, hvor hun skulle være viet til sangeren Tom Mann

Udgivet Opdateret

Som Newsbreak.dk kunne fortælle tirsdag afgik britiske Dani Hampson helt uventet ved døden den 18. juni, hvor hun skulle være viet til Stereo Kicks-sangeren Tom Mann.

Siden er det strømmet ind med hyldester til hende og kondolencer til ham.

Danser for Spice Girls

Nu også fra Spice Girls, som havde Dani Hampson tilknyttet som danser på deres 'Spiceworld 2019'-turne. 

- Vi er dybt bedrøvede over at høre, at Dani Hampson, der var en del af 'Spiceworld 2019"-familien, er gået bort. Vi sender kærlighed og styrke til Tom, Bowie og Danis familie og venner, står der i opslaget, som også indeholder et foto af afdøde fra dengang.

Det vides endnu ikke, hvad Dani Hampson døde af. Ifølge The Sun led hun ikke af nogen sygdom.

Hun efterlader ud over Tom Mann også parrets fælles søn på blot otte måneder.

(Arkivfoto) Spice Girls
(Arkivfoto) Spice Girls
Powered by Labrador CMS