Stjal billedet fra Gustaf

Det var kongen, der fejrede fødselsdag, men i høj grad hans børnebørn, som løb med opmærksomheden

Udgivet Opdateret

Mens det danske kongehus lørdag fejrede prinsesse Isabellas konfirmation, var der også masser af royal festivitas hos vore svenske naboer. 

Her blev der nemlig festet for kong Carl Gustaf, der fyldte 76 år.

På balkonen med familien

Og i modsætning til de to forrige fødselsdage, der blev spoleret af corona-restriktioner, kunne han denne gang lade sig hylde af folket på pladsen foran slottet i Stockholm - og fra slotsbalkonen sammen med den nærmeste familie.

Men på balkonen måtte han dog 'finde sig i', at det i høj grad var nogle af børnebørnene, der løb med opmærksomheden.

Strålede om kap

For både kronprinsparrets to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, samt prins Carl Philips og prinsesse Sofias mellemste, prins Gabriel, havde taget plads i forreste geled og nærmest strålede om kap mens de vinkede til den forsamlede folkemængde under dem.

Til gengæld manglede prinsesse Madeleine og hendes familie, der ifølge Expressen  ikke havde taget turen fra fra Florida, hvor de bor, for at deltage i festlighederne.

Se billeder fra hyldesten herunder.

Børnebørnene, fra venstre, prins Gabrie samt prinsesse Estelle og prins Oscar, var i første række sammen med kongen ved hyldesten fra slotsbalkonen.
Børnebørnene, fra venstre, prins Gabrie samt prinsesse Estelle og prins Oscar, var i første række sammen med kongen ved hyldesten fra slotsbalkonen.
De tre børnebørn sammen med kongeparret.
De tre børnebørn sammen med kongeparret.
Her er det kongeparret sammen med prinsesse Estelle, der er nummer to i den svenske tronarvefølge efter sin mor, kronprinsesse Victoria.
Her er det kongeparret sammen med prinsesse Estelle, der er nummer to i den svenske tronarvefølge efter sin mor, kronprinsesse Victoria.
Fødselaren tager imod blomster fra nogle fremmødte børn på pladsen foran slottet i Stockholm.
Fødselaren tager imod blomster fra nogle fremmødte børn på pladsen foran slottet i Stockholm.
Powered by Labrador CMS