Skip to main content

Stor aktion ved Robert Hansens hjem

Skuespilleren ønsker dog hverken at be- eller afkræfte, om han har talt med politiet

Robert Hansen har tidligere været ude i et massivt stofmisbrug.

Robert Hansen har tidligere været ude i et massivt stofmisbrug.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag rykkede politiet massivt ud til skuespilleren Robert Hansens adresse på Frederiksberg. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Klapper i

Flere vidner fortæller således til avisen, at politiet søndag var til stede ved skuespillerens hjem af endnu ukendte årsager. 

Noget tyder på, at Robert Hansen er blevet anmeldt. Politiet oplyser nemlig efterfølgende til Ekstra Bladet, at der ikke var noget i den pågældende anmeldelse.

Er helt tavs

Selv vil Robert Hansen dog hverken be- eller afkræfte, om politiet skulle have været forbi. 

- Jeg vil ikke sige noget som helst om det, og jeg har ikke behov for hverken at be- eller afkræfte det. Jeg behøver ikke stå til ansvar over for nogle i forhold til, om jeg har talt med politiet eller ej, eller hvad jeg ellers går og laver, siger Robert Hansen til Ekstra Bladet. 

Presse-fotos.dk

Tog person med

Ifølge SE og HØR nøjedes politiet dog ikke med at være til stede. De har også taget den 42-årige kendis med på stationen, skriver mediet, som har fået det fortalt fra flere vidner, som skulle have set episoden.

Politiet har bekræftet, at man tog en person med sig. Hvem vil Københavns Politi dog ikke oplyse. Politiet afviser, at der var tale om en anholdelse.

Aktionen fandt sted søndag klokken 13.25. 

Presse-fotos.dk
Del din kommentar