Sussi: Urnen står i entréen

Sussi Nielsen har Leos aske stående i hjemmet, så længe jorden er stivfrossen

Udgivet Opdateret

12 dage efter mindehøjtideligheden for Leo Nielsen i Manna-Thise Multihus nær Brønderslev er de kremerede rester af musikeren endnu ikke blevet sænket i jorden på Saltum kirkegård.

- Der er frost i jorden, så det er svært at få stenen sat op og urnen sænket i jorden. Jeg har købt et gravsted lige overfor min mors og fars, fortæller Sussi Nielsen til Kendte.dk om hvilestedet.

Sussi har Leos aske til at stå frem til hun får mulighed for at bisætte ham.
Sussi har Leos aske til at stå frem til hun får mulighed for at bisætte ham.

Midlertidig placering

Sussi har derfor måttet finde en midlertidig placering til resterne af Leo, og det foregår i hjemmets fire vægge.

- Urnen står i entréen, og så skal jeg have fundet en dato, hvor familien og jeg kan få lavet en sidste lille højtidelighed. Bagefter tager vi en bid brød her på gården, fortsætter Sussi Nielsen, der er kommet i gang med at spille i den nye konstellation, ’Sussi & Drengene’, oven på Leos død 18. februar i år.

Folk er søde

- Det er gået rigtigt godt, og folk er søde ude på spillestederne, lyder det fra hende, der snart udstiller sine billeder i Blokhus Kulturpark.

- Det har ligget lidt stille med produktion af malerier på grund af Leos sygdom, men nu vil jeg have gang i den side også samtidig med, at jeg vil optræde, siger hun, og tilføjer:

- Og heldigvis for det. Jeg vil blive vanvittig, hvis jeg kun skulle passe gården, så jeg glæder mig, forsikrer Sussi.

Sådan står urnen med Leos aske i entréen på gården i Saltum.
Sådan står urnen med Leos aske i entréen på gården i Saltum.
Powered by Labrador CMS