Tjente kassen på Fie Laursens trusser

Realitystjernen afslører i en podcast, at han tjente gode penge på at reklamere for Fie Laursens undertøj

Udgivet Opdateret

Lenny Phil, der er kendt fra Paradise Hotel, afslører nu, at han reklamerede for Fie Laursens trusser på de sociale medier, og samtidig løfter han sløret for, at han tjente kassen på at hjælpe sin veninde. 

Det fortæller den danske realitystjerne i SE og HØRs program 'Sladderministeriet.'

- Jeg tænkte, at den reklame kan jeg godt lande. De skrev et eller andet fuldstændig hjernedødt beløb, jeg ville få bare for at lave en story eller to, forklarer Lenny Pihl i programmet. 

Derfor gjorde han det

Lenny Pihl fortæller samtidig, hvorfor han i sin tid valgte at reklamere for den kendte influensers brugte undertøj. 

- Hvis jeg laver det her, og skriver at folk kan købe Fie Laursens brugte trusser, så tror folk vel ikke på, at det er reklame, selv om jeg skriver det, fortæller han. 

Lenny Pihl har tidligere været i problemer for at reklamere for forskellige ting på de sociale medier. 

Blandt andet kom han i søgelyset efter at have reklameret for kviklån for dernæst ikke at betale pengene tilbage.

Fie Laursen fik Lenny Pihl til at reklamere for sit undertøj på nettet.
Fie Laursen fik Lenny Pihl til at reklamere for sit undertøj på nettet.
Powered by Labrador CMS