Tove Manswell er død

Husker du hende fra "Skøn, skæv og 98"?

Udgivet Opdateret

Tove Manswell er død - 102 år gammel.

Det bekræfter Lisbet Matz-Lyons, som var nær ven af familien, over for Ekstra Bladet.

- Hun døde onsdag 27. april klokken 10.40. Hun har været svagelig i lang tid, og så havde hun et kort sygdomsforløb i forbindelse med et mavesår, der slog benene væk under hende på stort set 24 timer, siger Lisbet Matz-Lyons til bladet.

Tove Manswell er død
Tove Manswell er død

Tove var hovedpersonen i DR-dokumentaren "Skøn, skæv og 98", hvor man fulgte hendes dagligdag. Der blandt andet indebar at ryge hash på daglig basis.

I dokumentaren kom det også frem, at hun var modstandskvinde under Anden Verdenskrig, ligesom hun har siddet i fængsel for hashsmugling. 

I sultestrejke

Som 101-årig gik hun i sultestrejke for at gøre opmærksom på forholdene på det plejehjem, hvor hun boede.

Ifølge Lisbet Matz-Lyons skal Tove Manswell begraves torsdag. 

Hun efterlader sig en søn.

Powered by Labrador CMS