Truede med at voldtage kronprinsessen

Wouter G., der er dømt for alvorlige trusler mod Hollands fremtidige dronning, mener ikke, han har behov for yderligere psykiatrisk behandling

Udgivet Opdateret

En mand, der for nu snart to år siden blev fundet skyldig i trusler mod Hollandske kronprinsesse Amalia, har anmodet en domstol om at komme ud af psykiatrisk behandlingen.

Han mener nu selv at være helt rask, og at der ikke længere er et behov. Blandt andet fordi han har lagt et marihuana-misbrug bag sig. 

Psykiater uenig

Men ifølge Royal Central har Statsadvokaten modsat sig, efter en psykiater har erklæret sig uenig med manden. 

- Problemet er større end han selv kan overskue, har psykiateren forklaret.

Manden, der går under navnet Wouter G., blev idømt tre måneders fængsel og psykiatrisk behandling i op til fire år. 

Truede med både voldtægt og drab 

Dommen faldt som følge af, at han i starten af januar 2020 via de sociale medier havde sendt kronprinsessen beskeder af 'voldelig, seksuel og skræmmende karakter'. 

Han skulle blandt andet have truet hende med voldtægt og med at ville dræbe en af hendes gode venner.

Afgørelsen i sagen ventes at falde den 6. december.

Hollandske kronprinsesse Amalia.
Hollandske kronprinsesse Amalia.
Powered by Labrador CMS