TV2-vært bryder tavsheden

For første gang sætter Rasmus Staghøj ord på tabet af sin ven og kollega Chris Anker Sørensen

Rasmus Staghøj var kollega og ven til Chris Anker Sørensen, som døde efter en tragisk ulykke.
Rasmus Staghøj var kollega og ven til Chris Anker Sørensen, som døde efter en tragisk ulykke.
Udgivet Opdateret

TV2-vært og cykelkommentator Rasmus Staghøj tilbragte tid med Chris Anker Sørensen, inden vennen tog ud på den cykeltur, som endte med at koste ham livet. 

I et rørende opslag på Instagram beskriver Rasmus Staghøj detaljeret deres sidste tid sammen, inden den tragiske ulykke fandt sted. 

Den lørdag, hvor Chris Anker mistede livet, havde makkerparret spist morgenmad sammen, og efterfølgende ventede forskellige forberedelser frem mod enkeltstarten ved VM i cykling i Belgien, som de skulle kommentere sammen søndag. 

Den tidligere cykelrytter begav sig ud for at cykle enkeltstartsruten. 

Men som bekendt kom makkerparret aldrig til at kommentere cykelløbet.

"Vi aftalte at mødes bagefter"

I opslaget skriver Rasmus Staghøj blandt andet:

"Vi rejste os, fandt vores kollegaer, der var i gang med at sætte studiet op. Du hilste på alle bekendte, du mødte i tv-compounden. Vores belgiske kollega, der kører vores udstyr rundt under Tour de France, lyste op, da han så dig. I snakkede og jokede sammen."

"Jeg fandt en plads i studiet og begyndte min forberedelse. Du fandt din cykel frem for at køre ud på enkeltstartsruten. Vi aftalte at mødes bagefter," skriver cykelkommentatoren videre.

Rasmus Staghøj er fritaget fra at skulle arbejde i Belgien. 

Han og TV2's andre udsendte medarbejdere kan selv bestemme, om de vil blive i landet eller tage hjem til Danmark.

Powered by Labrador CMS