Skip to main content

Verdensstjerne kommer til Danmark

Roger Waters går på scenen i Royal Arena i København

Fem

Den britiske musiker Roger Waters, som er kendt fra rockbandet Pink Floyd, spiller til næste år to koncerter i Danmark.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

Koncerterne finder sted den 17. og den 18. april næste år i Royal Arena i København.

Det sker som en del af en turné med 40 koncerter i 14 europæiske lande.

Spiller også Pink Floyd-hits 

Koncertturnéen har fået titlen 'This Is Not A Drill!'. Koncerten består af 20 sange, og det er en blanding af Pink Floyd-hits og numre fra Roger Waters' solokarriere.

Man kan blandt andet høre eller genhøre sange som 'Comfortably Numb' og 'Wish You Were Here', som Pink Floyd har hittet med i deres lange karriere.

Forlod bandet i 1983

79-årige Roger Waters var medstifter af det britiske rockband Pink Floyd i 1965. Han var en del af bandet indtil 1983.

Han har spillet bas i bandet, men han har også været sangskriver og sanger i gruppen.

På sin nuværende turné synger han og spiller guitar, bas og klaver.

Den britiske musiker Roger Waters gæster næste år Danmark på sin europæiske turné. Her kan man høre eller genhøre flere hits fra bandet Pink Floyd. (Arkivfoto).
Den britiske musiker Roger Waters gæster næste år Danmark på sin europæiske turné. Her kan man høre eller genhøre flere hits fra bandet Pink Floyd. (Arkivfoto).Rob Grabowski/Ritzau Scanpix
Del din kommentar