Nazidokumenter stjålet: Minister har en plan

11. december 2019 19:30 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det skal være muligt at aflevere stjålne nazidokumenter til Rigsarkivet uden straf, lyder det på samråd.

Nazidokumenter stjålet: Minister har en plan
Planen er, at de stjålne dokumenter skal leveres tilbage mod at dem, der afleverer dem, ikke bliver straffet for deres rolle i at have fået fingrene i dem .Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Kulturministeriet har bedt Justitsministeriet vurdere, om der kan indføres en form for frit lejde-ordning for at skaffe nazidokumenter tilbage, som blev stjålet fra Rigsarkivet i 2012. Det siger fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) i et samråd onsdag.

– Det vil gøre det muligt for personer, som er i besiddelse af stjålne dokumenter, at levere dem tilbage uden at risikere at ifalde strafansvar. Der vil være en række principielle overvejelser forbundet med det. Uanset hvad vil Kulturministeriet sammen med Rigsarkivet se på nye tiltag, lyder det fra ministeren.

Artiklen fortsætter under videoen 

Han håber, at Justitsministeriet indenfor få dage kommer på banen i forhold til en frit lejde-ordning.

Rigsarkivet ser på dokumenter og lister

Kulturministeren glæder sig også over, at der så sent som torsdag 5. december dukkede arkivalier op, hvor Rigsarkivet nu undersøger, om de figurerer på arkivets mangellister.

– Udover de dokumenter, som mere eller mindre tilfældigt kommer tilbage, er det vigtigt, at Rigsarkivet arbejder videre med, hvordan der kan gøres noget endnu mere aktivt. Det er med henblik på, at mere af vores fælles kulturarv kommer tilbage på rette hylder, siger han.

Sådan startede sagen

I 2012 stjal to mænd dokumenter fra retsopgøret efter Besættelsen fra Rigsarkivet. Rigsarkivet modtog henvendelse om tyveriet fra forfatter og politibetjent Martin Q. Magnussen.

De to mænd blev i 2013 idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derved havde de stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

I 2014 bliver der sået tvivl om, hvorvidt tyveriet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end som så. Men det blev afvist af daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Senere har det dog vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister stadig er forsvundet.

Rigsarkivet har derfor både i 2013 og 2014 udtalt sig fejlagtigt undervejs om, at det havde fuldt overblik over de stjålne dokumenter, men i 2014 havde arkivet viden om, at der var tale om fejlagtige oplysninger.

I en redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, konkluderer den nuværende rigsarkivar, Anne-Sofie Jensen, at “der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning”.

Minister kritiserer flere ting

Rasmus Prehn kritiserer de forkerte oplysninger, ligesom han også kritiserer Rigsarkivets ordvalg i en henvendelse til Københavns Politi om Martin Q. Magnussen.

– I overskriften brugte arkivet formuleringen “afpresningslignende forhold”, hvilket er helt uacceptabel opførsel overfor en borger, siger han under samrådet.

Rigsarkivet har erkendt og beklaget begge dele.

Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, kalder det en uheldig sag for kulturarven og for Rigsarkivet.

– Rigsarkivet har begået nogle fejl, fordi de har givet offentlige udmeldinger, som ikke har været i overensstemmelse med, hvordan sagen så ud. Men det har de åbent beklaget, lyder det.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu