ANNONCE

Nedslidte Leif modregnes vildt beløb i efterløn

7. juli 2020 04:14 | Af: Newsbreak.dk

Hårdere modregningsregler i efterlønnen betyder, at den 63-årige tømrer Leif Ottosen må leve for et markant mindre beløb.

Nedslidte Leif modregnes vildt beløb i efterløn
Hårdere modregningsregler koster tømrer Leif Ottosen tusindvis af kroner hvert år. - Foto: Joachim Rode, Fagbladet 3F/

Citathistorie: Fagbladet 3F.

Siden marts har den 63-årige tømrer Leif Ottosen haft under det halve i indkomst af, hvad han plejer. I marts gik han nemlig på efterløn. Men på grund af hans arbejdsmarkedspension modregnes han hvert år med 48.000 kroner.

Derfor er hans efterløn på godt 13.000 kroner om måneden. Før skat.

– Det er noget svineri overfor os, der har knoklet et langt arbejdsliv, siger Leif Ottosen til Fagbladet 3F.

Selv kom han i lære som 15-årig i 1972 og har arbejdet i 48 år.

Flere knæoperationer har han fået. Et nyt knæ blandt andet. Og tre operationer i skulderen.

– Jeg besluttede mig først endeligt for at gå på efterløn i februar eller marts, for jeg ville egentlig gerne have taget to-tre år mere. Men det nytter bare ikke noget, siger han:

– Reelt var der ikke noget valg på grund af min skulder og mine knæ. Jeg fik også besked hjemmefra, at jeg skulle finde ud af noget. Jeg var jo begyndt at tage piller, også for at sove.

Fik en overraskelse

Leif Ottosen var godt klar over, at han ikke ville få den fulde efterlønssats.

– Vi havde selv regnet på det derhjemme. Men jeg fik alligevel en overraskelse; det var lavere end ventet. Under halvdelen af, hvad jeg tjente før. Vi klarer os, fordi min kone arbejder, og fordi vi har haft vores hus i mange år. Så det hænger sammen, men det er da ingen dans på roser. Der er ikke længere penge til svir, som han siger.

I disse år slår nogle hårdere modregningsregler i efterlønnen igennem. For det første modregnes arbejdsmarkedspension med 64 procent, uanset om pengene udbetales eller ej. Tidligere kunne man desuden udskyde efterløn og undgå modregning, hvis man ikke fik den løbende pension udbetalt.

Samtidig er modregningen for kapitalpension blevet hårdere i dag.

-Nogen græder

Ifølge Dennis Birger Hejl, der er a-kasseleder for 3F BJMF (Bygge, jord og miljø), kommer modregningen som en slem overraskelse for mange.

– Jamen nogen græder og aner ikke, hvad de skal gøre. Andre smider det hele og siger ”så kan det fandeme være lige meget” – så må de jo arbejde videre. Det er folk, som har arbejdet mange år i forvejen. Mange har fysiske skavanker. De har bare ikke råd til at gå på efterløn i dag, siger han.

Den hårdere modregning i efterlønnen stammer fra aftalen om en senere tilbagetrækning fra 2011, som skulle få danskerne til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu