ANNONCE

Nemt trick: Sådan undgår du dug på bilruden

1. marts 2020 18:39 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Det behøver slet ikke at være svært at undgå dug på ruden.

Enhver bilist kender sikkert til, hvor irriterende det kan være, når bilens ruder er meget duggede.

Det kan skabe forsinkelser – og måske endda farlige situationer, hvis man vælger at køre, selvom ens ruder dugger.

Men faktisk behøver det slet ikke være svært at undgå dug på ruden. Du behøver faktisk bare et par sokker og lidt kattegrus.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det skriver Reader’s Digest.

Fyld den ene sok op med kattegrus, bind en knude på den og rul den anden sok over.

Når du forlader bilen skal du bare sørge for at lægge “kattegrussokken” ovenpå instrumentbrættet inde i bilen, og så vil kattegruset opsuge den fugt, der ellers ville have lagt sig på inderside af forruden som dug.

Er uheldet ude, og der alligevel er kommet dug på ruden, har vi i galleriet ovenfor lavet en guide til, hvordan du hurtigt kommer af med duggen.

Ulovligt at køre med duggede ruder

Tidligere har politiet udsendt et tweet om netop duggede bilruder.

– At køre med frosne og duggede ruder er ikke kun ekstremt farligt, det er også ulovligt, stod der.

Ifølge Twitter-opslaget kan det i sidste ende betyde en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du bliver stoppet af ordensmagten, der således kan konstatere, at du ikke har frit udsyn fra din plads bag rattet.

Dug på ruderne opstår i følge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fordi rudens overflade inde i bilen er koldere end selve temperaturen i bilen.

Fordi varm luft indeholder mere fugt end kold luft, vil bilens varmere luft afgive væske, når den rammer den kolde rude.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu