ANNONCE

Ni biler skadet i voldsom brand

24. september 2019 11:39 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er kun få døgn siden, hvor to bilbrande i samme område raserede flere køretøjer.

Mandag aften var den igen gal med bilbrande i Østjyllands Politikreds.

Denne gang i Aarhus-forstande Trige.

Artiklen fortsætter under videoen

Klokken 22.19 fik politiet melding om en bilbrand – brand i flere biler – på Trige Centervej.

Både brandvæsen og politi blev sendt til stedet.

Tre biler udbrændte totalt – seks andre fik skader.

Nu skal brandårsagen efterforskes. De foreløbige undersøgelser tyder dog på, at en bil er sat i brand. Den har derefter bredt sig til andre biler, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Flere brande

Sent lørdag aften og natten til søndag var den altså gal. På henholdsvis Sandkåsvej i Aarhus V og Langkærvej i Tilst.

Også udbrændte flere biler, mens andre fik skader som følge af brandene.

Den historie kan du læse HER.

Nu undersøger Østjyllands Politi, om brandene kan have sammenhæng med den i Trige.

Efterlyser vidner

Østjyllands Politi efterlyser nu vidner, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet eller som har viden, der kan føre til gerningsmændene.

Har du oplysninger i sagen, kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu