ANNONCE

Niårig pige fløjet væk i kritisk tilstand

3. april 2021 18:12 | Af: Ritzau Fokus

En niårig pige løb angiveligt ud foran en bil på en villavej, hvor hun legede. Hun er i kritisk tilstand

Se billeder i galleriet over artiklen

En niårig pige er blevet påkørt på en villavej i Tjele mellem Viborg og Randers.

Pigen er blevet fløjet til Aarhus Universitetshospital, og hendes tilstand er kritisk.

Det skriver tvmidtvest.dk og bt.dk.

Påkørslen er ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum sket lørdag eftermiddag på en villavej, hvor pigen bor.

Pigen legede sammen med en veninde, da ulykken skete.

Hun løb angiveligt ud foran en bil og blev ramt af bilen.

– Hun pådrager sig alvorlige skader, formentlig også hovedskader. Ambulancehelikopteren kommer derud, og de erklærer hende i kritisk tilstand, så de flyver hende til Skejby, siger vagtchefen til tv-stationen.

Der er ifølge vagtchefen ikke noget, der indikerer, at bilisten – en 60-årig kvinde – skulle have kørt for stærkt.

Pigens forældre er underrettet om ulykken.

Se billeder i galleriet over artiklen

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu