Niårig sigtet for femdobbelt mord

9. oktober 2019 20:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En kun niårig er blevet sigtet for mord på fem personer efter en brand.

Del:

“Det er en tung beslutning”.

Sådan beskriver statsadvokat Greg Minger den skræmmende udvikling, der er sket i sagen om en brand, der tidligere i år kostede to voksne og tre børn livet i den amerikanske stat Illinois.

Nu er der nemlig sket en officiel sigtelse for blandt andet fem tilfælde af mord. Den sigtede er en kun niårig.

Branden var påsat velvidende, at der var personer i hjemmet, og det yngste offer var bare et år gammel, skriver avisen Journal Star ifølge ABC News. 

– Det er en tragedie, men til syvende og sidst handler det om, at vi har sigtet en meget ung person for en af de mest alvorlige forbrydelser, der findes. Det er nødt til at blive gjort, siger statsadvokaten Greg Minger.

Anholdt

I april brød en brand pludselig ud i beboelsesvognen i byen Goodfield, og det er altså først nu i oktober, at den niårige er blevet anholdt og sigtet.

Fast ligger det dog allerede, at den niårige – hvis dømt – ikke vil blive sendt i fængsel.

Derimod venter sandsynlig en periode med påkrævet terapi og psykologiske evalueringer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu