ANNONCE

Efterlyst: Niels sejlede ud men vendte aldrig tilbage

2. juli 2020 14:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En 29-årig mand sejlede ud fra Snoghøj natten til tirsdag 30. juni. Manden, du kan se et billede af i artiklen, er ikke vendt retur.

Efterlyst: Niels sejlede ud men vendte aldrig tilbage
Den unge mand sejlede ud fra Snoghøj ved Den Gamle Lillebæltsbro. Arkivfoto: Scanpix

En 29-årig mand ved navn Niels efterlyses torsdag eftermiddag af Sydøstjyllands Politi.

Han sejlede i en 12 fods jolle ud fra Snøghøj ved Fredericia natten til tirsdag 30. juni, oplyser politiet, der tilføjer, at han altså ikke er vendt retur.

Jollen er hvid indvendig og blå udvendig.

Niels Mathias Gutt, som den 29-årige hedder, er en dansk mand på cirka 190 centimeters højde.

Han beskrives som almindelig af bygning, har fuldskæg og skulderlangt hår.

Den unge mand er muligvis iført en bordeaux-farvet jakke.

Hvis du kan hjælpe politiet med at finde ham eller om ikke andet så jollen, må du gerne kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu