ANNONCE

Barn overfaldet foran slikbutik

17. december 2020 08:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet fik herefter en noget travl aften.

Barn overfaldet foran slikbutik
Tirsdag blev en 15-årig dreng overfaldet foran en slikbutik. (Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

En ung mand blev tirsdag aften overfaldt foran en slikbutik.

Flere blev i løbet af aftenen anholdt i den sag. Over flere timer, på flere steder.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Tirsdag klokken 19.49 anmeldte en 15-årig dreng, at han netop var blevet overfaldet af en gruppe unge mænd foran en slikforretning i Nygade i Holbæk.

Han blev tildelt slag, spark og en skalle, hvorefter han fik frataget sin kasket. Den 15-årige genkendte nogle af overfaldsmændene.

Politiet traf den 15-årige og hans mor på Holbæk Station, hvor han blev afhørt til sagen.

Han efterfølgende blev undersøgt på skadestuen, men han havde ikke fået alvorlige skader.

Overfald og hash

Mens politiet var på stedet ankom to unge mænd, som kunne mistænkes for at have en rolle i overfaldet på den 15-årige.

Politiet anholdt en 16-årig fra Vipperød og en 17-årig fra Regstrup, der klokken 20.55 blev sigtet og anholdt for overfaldet.

Politiet visiterede de anholdte, hvor den 16-årige og fandt 15 små poser med hash. På den 17-årige 12 små poser med hash – med cirka gram hash i hver pose.

De blev begge sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg og hashen beslaglagt.

15-årig anholdt

Klokken 21.10 anholdt politiet en 15-årig dreng fra Hellerup, som de traf i Holbæk og som også var mistænkt i sagen om overfaldet i Nygade.

Alle de anholdte blev kørt til afhøring på politistationen, hvilket deres værger og de sociale myndigheder blev underrettet om.

Stenkast mod tog af mistænkt

Klokken 22.38 anmeldte personalet i et regionaltog, at en ung mand havde kastet sten mod toget, mens det holdt på Holbæk Station.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf den mistænkte, en 17-årig ung mand fra Svebølle, som blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, da der ikke var sket skade på toget.

Også han blev mistænkt for at have en rolle i overfaldet på den 15-årige i Nygade tidligere på aftenen.

Derfor blev han anholdt, sigtet og taget med til afhøring. Hans værger og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. Han var påvirket af alkohol/hash og overnattede i detentionen til afrusning.

Sagen blev vurderet juridisk, men der ikke blev skønnet grundlag for at fremstille de fire unge mænd i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, så de blev løsladt.

Sagen efterforskes fortsat, og de sigtede kan forvente at høre mere fra politiet.

“Vidner som så overfaldet i Nygade I Holbæk foran en slikbutik omkring klokken 19.49 tirsdag aften, og som kan komme med oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på telefonnummer 114”, opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu