ANNONCE

Mand med kors-tatovering var efterlyst for vold

20. april 2021 13:14 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Han er blevet opfordret til at melde sig selv - uden held

OPDATERING 29. APRIL: Manden er nu blevet anholdt. Newsbreak.dk har derfor slettet mandens navn fra artiklen.

Politiet efterlyser en 27-årig mand i forbindelse med en voldssag.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Se mere video hos Local Eyes.

XX er tidligere blevet opfordret til selv at henvende sig til politiet, men da det ikke er sket, har Nordsjællands Politi nu valgt at efterlyse ham offentligt.

Det drejer sig om 27-årige XX, der er fra Helsinge-området.

Efterlysningen sker i forbindelse med et overfald, som fandt sted i venterummet på Helsinge Station den 20. marts i år.

Her blev en 17-årig ung mand omkring klokken 16.00 overfaldet af en gruppe på 10-15 unge mænd, som sparkede og tildelte den 17-årige flere knytnæveslag.

Fem unge mænd er tidligere anholdt og sidder nu varetægtsfængslet i sagen.

XX er dansk af udseende, 27 år med muskuløs kropsbygning, mørkt/sort hår der er kortklippet i siderne med længere tilbagestrøget på toppen og mørkt markeret fuldskæg. Han har en lille tatovering under højre øje formet som et kors, en tatovering af et kors med vinger på halsen, samt en rød rose tatoveret på det øverste af brystet.

“Borgere, der har kendskab til, hvor XX opholder sig, bedes kontakte politiet på telefon 114, ligesom XX fortsat opfordres til at kontakte politiet”, skriver Nordsjællands Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu