ANNONCE

Nu blomstrer stinkende penisblomst igen

19. juni 2020 16:58 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den enorme Amorphophallus titanum er langsomt ved at folde sig ud i Botanisk Have i København.

Nu blomstrer stinkende penisblomst igen
I løbet af det næste døgn blomstrer penisblomsten. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)

Den falloslignende blomst med det latinske navn Amorphophallus titanum har flere gange skabt kø uden for Botanisk Have i København. Og nu viser den botaniske superstjerne sig igen.

Fredag eftermiddag er den såkaldte penisblomst nemlig begyndt at folde sig ud, oplyser Botanisk Have til TV 2 Lorry.

– Den er ved at åbne sig nu, og så i aften begynder den at åbne sig helt og lugte af ådsel, siger Axel Arvad Pedersen, der er gartner i Botanisk Have, til TV 2 Lorry.

Amorphophallus titanum kaldes også for ligblomsten.

Det er fjerde gang inden for otte år, at den blomstrer.

Hvis man vil nå at se den falloslignende blomst i fuldt flor, gælder det om at være hurtig. For på trods af at det tager lang tid for blomsten at folde sig ud, så blomstrer den kun i én til to dage. Allerede i løbet af i morgen formiddag vil blomsten begynde at falde sammen.

– Men det går langsomt. Det er ikke noget, der sker i løbet af dagen. Man sagtens nå at se den søndag, siger Axel Arvad Pedersen til TV 2 Lorry.

Der kan faktisk gå op til 15 år mellem blomstringerne, så det er lidt exceptionelt, at der sker så ofte i Botanisk Have.

– Vi har så vidt muligt prøvet at tilpasse vores væksthus Sumatra-klimaet, hvor den kommer fra, og så virkelig optimere det, siger Axel Arvad Pedersen til TV 2 Lorry.

Det betyder, at man bruger biologisk bekæmpelse mod for eksempelvis kakerlakker eller andre skadedyr, som vil spise den. Samtidig bruger man gødning og kunstlys for at give optimale forhold.

Bomsten blomstrer som regel i slutningen af juni. Men der er en lille forskel fra 2018-udgaven af blomsten:

– Blomsterstanden er en del mindre. Det er ret naturligt, at den variere i størrelsen, siger Axel Arvad Pedersen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu