Nu er der sat dato på Se og Hør-retssagen

25. november 2015 17:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau

Nu er der sat dato på Se og Hør-retssagen

Nu er der sat dato på Se og Hør-retssagen
Retsagen om Se og Hør starter 9. september næste år. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix
Retsagen om Se og Hør starter 9. september næste år. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix

Retsagen om Se og Hør starter 9. september næste år. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix

Der er afsat 20 retsdage til sagen om lækkede fortrolige kreditkort-oplysninger

I bogen »Livet, det forbandede«, der udkom i 2014, skrev tidligere journalist på Se og Hør og forfatteren Ken B. Rasmussen, at Se og Hør fik lækkede fortrolige kreditkortoplysninger fra en it-specialist ved IBM.

Sagen blev senere kendt som Se og Hør-sagen, og det resulterede i, at de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen blev sigtet for ulovligt at anskaffe sig fortrolige oplysninger.

De involverede parter kan dog godt indstille sig på lidt ventetid, fordi retssagen er først sat til at begynde 9. september næste år. Det skriver Ekstra Bladet.

Urimelig ventetid

»Selv tager jeg det stille og roligt, men for de menige medarbejdere er det en helt urimelig ventetid. Deres liv har stået standby, fordi Aller (der udgiver Se og Hør, Ekstra Bladet red.) fyrede dem, uden at der var rejst tiltale. Alle kan jo blive sigtet eller anholdt,« siger Kim Henningsen til Ekstra Bladet.

Der er afsat 20 retsdage til sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu