Nu er det dommens dag for Britta Nielsen

18. februar 2020 08:42 | Af: Ritzau Fokus

Tirsdag klokken 16.30 afsiger retten dom i sagen mod Britta Nielsen om millionsvindel i Socialstyrelsen.

Skal Britta Nielsen idømmes en særlig hård straf?

Det giver retsformand Vivi Sønderskov Møller tirsdag eftermiddag svaret på, når hun og to domsmænd afgør sagen i Københavns Byret.

Artiklen fortsætter under videoen

Gennem ti retsmøder har dommeren og de to domsmænd hørt anklagerne redegøre for, hvordan Britta Nielsen igen og igen overførte penge fra Socialstyrelsen til sig selv.

Afhængig af svindel

Desuden har de hørt Britta Nielsen fortælle, hvordan svindlen blev en slags afhængighed, og kolleger har fortalt om en arbejdsplads præget af tillid.

Men Britta Nielsen svigtede tilliden i den grad, mener sagens anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen. De kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for svindel for 117 millioner kroner gennem 25 år.

Fakta

TIDSLINJE: Fra mistanke til retssag mod Britta Nielsen

Her er et overblik over sagen:

* Sagens hovedperson, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Hun meldes til politiet 25. september.

* 9. oktober 2018 får offentligheden besked om mistanken om svindel. Daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) er dybt rystet.

Da lyder det, at undersøgelser indikerer, at en “betroet medarbejder” fra 2002 til 2018 har svindlet for 111 millioner kroner. Den mistænkte, Britta Nielsen, er på fri fod og internationalt efterlyst.

* 30. oktober bliver Britta Nielsens 38-årige søn anholdt i Johannesburgs internationale lufthavn i Sydafrika. Han er sigtet for groft hæleri til 3,6 millioner kroner.

* 5. november anholdes Britta Nielsen i en lejlighed i Johannesburg. Hun og sønnen udleveres til Danmark.

* 10. november bliver mor og søn varetægtsfængslet frem til 4. december i København. Siden er fængslingen forlænget flere gange. Sønnen nægter sig skyldig, mens Britta Nielsen endnu har ikke meldt noget ud.

Hun har erkendt at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv.

* Britta Nielsens to døtre er ligesom sønnen sigtet for groft hæleri ved at have brugt af de penge, som deres mor angiveligt har svindlet sig til. Politi og anklagemyndighed har dog ikke krævet døtrene varetægtsfængslet.

* 29. januar 2019 kommer det frem, at Britta Nielsens svigersøn også er sigtet i sagen.

* 1. marts offentliggøres to eksterne undersøgelser. Det forsvundne beløb hæves til 120,6 millioner kroner, men det kan ikke udelukkes, at det er større.

Ifølge anklagemyndigheden kan der dog kun føres bevis ved domstolene for de 117 millioner kroner.

* 24. maj tiltales Britta Nielsen af Bagmandspolitiet for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk. Hun tiltales for at have svindlet for 117 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsens satspuljemidler til egne konti.

Ifølge anklageskriftet overførte hun offentlige tilskudsmidler til sig selv over 300 gange. Det skete fra 1993 til 2018.

* 24. oktober tager Københavns Byret hul på retssagen mod Britta Nielsen. Over ti retsmøder behandles sagen, hvor det fremlægges, hvordan hun svindlede, kolleger vidner, og hun fortæller selv, hvordan hun svindlede.

* 10. februar får pressen indsigt i et anklageskrift mod Britta Nielsens tre børn. De tiltales for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner ved at have fået del i de svindlede penge.

Kilder: Ritzau, Børne- og Socialministeriet, PwC og Kammeradvokaten.

De vil have hende dømt efter paragraf 88, der bruges i særligt grove sager og kan hæve strafferammen fra 8 til 12 års fængsel.

– Da der er tale om en af de groveste sager, bør retten også nøje overveje, om denne sag er så alvorlig, at man bør løfte sig op over de otte års fængsel, sagde Kia Reumert på sagens sidste retsmøde.

Kan straffes historisk hårdt

Otte års fængsel vil være en historisk hård straf i en sag om økonomisk kriminalitet. Indtil nu er der maksimalt givet syv års fængsel.

Fakta

OVERBLIK: Det er sket i retssagen mod Britta Nielsen

I sagen er Britta Nielsen tiltalt for svindel i Socialstyrelsen for cirka 117 millioner kroner. Hun har ifølge anklagen lavet 300 overførsler gennem 25 år.

Sagen er kørt over ti retsmøder – dog har nogle af dem været kortvarige, fordi Britta Nielsen har været syg.

Få et overblik over, hvad der er sket i retssagen her:

Delvis erkendelse:

* Den første dag i retten fortalte forsvarer Nima Nabipour, at Britta Nielsen erkender at have overført penge fra Socialstyrelsen til sig selv. Men hun tilstår ikke det fulde beløb, da hun ikke kan huske det hele.

Fiktive projekter og mails:

* Anklagere har i retten vist, hvordan Britta Nielsen blandt andet har fabrikeret mails til ikkeeksisterende adresser, inden disse er blevet lagt ind i Socialstyrelsens systemer som dokumentation.

* Det blev også vist, hvordan hun fik fat i tilskudsmidler ved at oprette fiktive projekter og ved at overføre overskydende midler fra tilskudsmodtagere til sine egne konti. Blandt andet oprettede hun et projekt navnet “Hjælp til Selvhjælp”.

Søgehistorik fremlagt:

* Da Britta Nielsen var eftersøgt i slutningen af oktober 2018, søgte hun blandt andet på “Hvor kan man opbevare smykker i Sandton” – med henvisning til en bydel i Johannesburg i Sydafrika.

Britta Nielsen talte om svindlen:

* Britta Nielsen fortalte, at svindlen begyndte i 1990’erne, da hendes familie havde økonomiske problemer.

* Hun fortalte, at pengene hun stjal, i hendes optik var i “overskud”. Pengene var kommet retur fra projekter, der ikke skulle bruge dem, lød det.

* Svindlen blev ifølge hende selv en slags afhængighed. Hun fortalte også, at hun selv ønskede bedre kontrol i styrelsen, og at hun egentlig havde et ønske om at stoppe svindlen.

* Britta Nielsen fortalte, at “det var en stående joke, at man kunne sætte sit eget kontonummer ind og tage til Bahamas.”

* Under retssagen har Britta Nielsen også fortalt, at hun er ked af det:

– Jeg er så ked af det, og jeg ville ønske, at jeg kunne nøjes med at sige undskyld til mine børn, min familie, mit arbejde og til mine kolleger.

Kolleger vidnede:

* Flere nære kolleger har vidnet i sagen. Den ene fortalte, at det som såkaldt superbruger i Socialstyrelsen var muligt at godkende udbetalinger og oprette sager, selv om den magt egentlig lå hos ledelsen.

* En anden af kollegerne, som stod for at kontrollere, fortalte, at systemet i høj grad var præget af tillid.

Sygdom:

* Under sagens første retsmøde fik Britta Nielsen det pludseligt dårligt, og hun måtte køres fra retten i en ambulance. Ved to andre retsmøder under sagen har Britta Nielsen været syg, så hun ikke er mødt op i retten.

* I retten blev en undersøgelse af hendes personlige forhold og helbred læst op. Her fremgår det, at hun tager forebyggende hjertemedicin, men er sund og frisk.

– Jeg forstår ikke, at der står, at jeg er frisk og sund. Det her har taget rigtigt hårdt på mig, sagde hun.

Krav om otte års fængsel:

* Sagens anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen, mener, at Britta Nielsen skal idømmes mindst otte års fængsel. Desuden bør retten overveje, om straffen skal være højere end otte år, lyder det.

* Forsvarer Nima Nabipour har derimod argumenteret for en straf på fire til seks års fængsel. Han mener i øvrigt, at hun ikke kan dømmes for svindlen fra 1993-2008, fordi det ifølge ham er forældet.

Strid om særlig paragraf og udleveringssag:

* Nima Nabipour har i retten protesteret imod, at anklagerne vil bruge paragraf 88 mod Britta Nielsen.

* Paragraffen kan bruges i særligt grove sager og kan hæve strafferammen i sagen fra fængsel i 8 år til 12 år.

* Striden om paragraffen bunder i den frivillige udleveringsaftale, som blev indgået, da Britta Nielsen blev udleveret til Danmark efter sin anholdelse i Sydafrika i 2018.

* Nima Nabipour mener ikke, at Britta Nielsen blev vejledt godt nok, inden hun skrev under på aftalen.

* I aftalen frasagde hun sig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen. Og paragraf 88 blev først føjet til anklagen imod hende, da hun var kommet til Danmark.

Kilde: Ritzau

Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, har derimod talt for en straf på fire til seks års fængsel. Og retten kan ikke bruge paragraffen, som hæver strafferammen, mener han.

For Britta Nielsen blev ikke vejledt godt nok, da hun skrev under på en frivillig aftale om sin udlevering fra Sydafrika i 2018, lyder det.

Fakta

Særlig paragraf kan komme i brug

Britta Nielsen er tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk.

Gennem 25 år skal hun uberettiget have overført 117 millioner kroner fra Socialstyrelsen til sig selv.

Straframmen for groft bedrageri er otte års fængsel, men anklageren vil tage den sjældne paragraf 88 i brug, der kan hæve straffen i særligt grove sager.

Læs mere om paragraffen her:

* Som udgangspunkt er der fastsat en straframme for alle former for kriminalitet. Rammen fastsætter, hvad man maksimalt kan blive idømt af straf for en given forbrydelse.

* I paragraf 88 hedder det, at “under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.”

* Er man for eksempel sigtet for groft bedrageri, hvor straframmen er otte års fængsel, kan straffen stige til 12 års fængsel.

Kilde: Retsinformation, aktindsigt fra Bagmandspolitiet, Ritzau.

I aftalen frasagde hun sig den rettighed, som i en vanlig udleveringssag sikrer, at der kun må retsforfølges for det, der er baggrund for udleveringen.

Og paragraffen om strafferammen blev først føjet til mod hende, da hun var kommet til Danmark.

Dommen afsiges klokken 16.30.

I galleriet over artiklen kan du få et overblik over de største sager om økonomisk kriminalitet i Danmark.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu