ANNONCE

Nu er det nok

23. november 2020 13:00 | Af: Ritzau Fokus

Hammeren skal falde langt hårdere, end den gør i dag, siger justitsminister Nick Hækkerup om vanvidsbilisme.

Nu er det nok
Justitsminister Nick Hækkerup (S), er klar til at hæve straffen for vanvidsbilisme med 50 procent. Arkivfoto: Scanpix.

Regeringen vil hæve straffen for vanvidsbilister, der ender med at slå ihjel i trafikken.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Helt konkret mener regeringen, at der skal kunne lægges 50 procent oveni straffen.

Det vil sige, at sager, hvor uagtsomt manddrab i dag straffes med fængsel i eksempelvis 3 år, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel indtil 4,5 års fængsel.

Slår folk ihjel

– Vi har desværre set helt forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel. Det er dybt tragisk og illustrerer behovet for, at hammeren skal falde langt hårdere end i dag, udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S).

Han vil i denne uge sende et lovforslag i høring, der indeholder strafskærpelserne. Lovforslaget forventes at blive fremsat til januar.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu