Nu er det sikkert: Øjebæ jævnes med jorden

17. december 2015 08:38 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Nu er det sikkert og vist. Vonsild Mølle rives ned og i stedet opføres 10-12 boliger på grunden.

Nu er det sikkert: Øjebæ jævnes med jorden
Lejerbo har købt Vonsild Mølle. Hurtigst muligt bliven øjebæet revet ned og i stedet kommer 10-12 boliger. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Nu ligger det helt fast. Øjebæet Vonsild Mølle bliver snart jævnet med jorden. Lejerbo har nemlig købt den forfaldne mølle, skriver Ugeavisen Kolding.

Købet er sket efter forhandlinger mellem Lejerbo og konkursboet. Møllen skal fjernes fra jordens overflade og i stedet vil Lejerbo opføre 10-12 boliger på grunden ved siden af Mølleparken.

Det glæder borgmester Jørn Pedersen (V):

– Det er glædeligt, at der endelig sker noget. Nu får vi ikke alene rykket møllen ned. Vi får også nogle nye boliger, og det er lige, hvad vi har drømt om, siger borgmester Jørn Pedersen til Ugeavisen Kolding.

Vonsild Mølle bliver fjernet så hurtigt som muligt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu