ANNONCE

Nu er politiet klar til at dele nye bøder ud

21. marts 2020 07:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det kan koste både private og virksomhedsejere dyrt ikke at overholde reglerne.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde fredag gjorde status over, hvordan danskerne havde taget de nye krav om ikke at stimle sammen i for store flokke til sig, gjorde han det klart, at politiet i de første par dage efter lovens indførelse ikke havde haft bødeblokken fremme, selvom de siden den 18. marts har haft mulighed for at skrive bøder ud.

Du kan i galleriet til denne artikel se, præcist hvad det koster at overtræde den nye “Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).”

Artiklen fortsætter under videoen. 

Thorkild Fogde gjorde det på pressemødet også helt klart, at bødeblokken ikke bliver i betjentenes lommer, hvis danskerne ikke retter ordentligt ind og begynder at leve, som var der sat en ny lov i værk, der skal hindre større grupper af mennesker i at samle sig, og sprede coronavirus covid-19.

– Nu er indkørings- og tilvænningsperioden overstået. Nu vil loven blive håndhævet. Det betyder ikke, at politiet ikke vil være i dialog med folk.

– Men det betyder, at vi vil give bøder for at få loven overholdt, sagde Thorkild Fogde.

Vejret er indbydende

Da Newsbreak.dk talte med vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, Trine Pedersen, tidligere lørdag, fortalte hun, at vejret både lørdag og søndag bliver flot og solrigt.

Den slags plejer at betyde, at mangt en dansker kommer til at søge ud i det gode vejr, og det må man stadig godt.

Man skal bare huske at holde afstand til sine medmennesker og ikke samle sig i større grupper.

Også de erhvervsdrivende har nogle helt konkrete regler, de skal efterleve, hvis de vil undgå bøder.

I galleriet til denne artikel kan du få hele overblikket.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu