ANNONCE

Falchen finder kærligheden

11. marts 2021 12:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

64-årige Michael Falch troede egentlig, han var færdig med kvinder. Men livet ville noget andet

Falchen finder kærligheden
- Vi kan ikke selv bestemme, hvornår forelskelsen slår ned i os. Det er ikke en kraft, der kommer på besøg hver anden dag i vores liv. På samme måde kom den fuldstændig overraskende for mig i skikkelse af en asiatisk kvinde, der skulle hjælpe mig med min ryg, men som i stedet kom til at hjælpe mig med min sjæl, fortæller Michael Falch. - Foto: Stine Heilmann/Free

I 2019 flyttede Michael Falch tilbage til København efter at have tilbragt det meste af sit voksne liv i udkantsdanmark.

Et ryk, der på mange måder varslede et nyt kapitel i hans liv – et kapitel, hvor Malurt skulle gendannes, livet skulle leves tættere på hans tre døtre og elskede børnebørn, men også, hvor han for første gang i mere end ti år pludselig var single.

– Når man forlader et forhold – også selv om det sker så frivilligt, som det skete her, hvor vi kunne give hinanden hånden og sige tak for ti gode år – så er der jo altid en sorg.

– Der var noget, der ikke blev det, man havde drømt om. Når man så oven i det flytter tilbage til storbyen i så moden en alder, så er det noget af et eksperiment, fortæller Michael Falch.

– Da jeg flyttede ind til København, kom jeg for første gang i mange år i kontakt med den der følelse af, at man godt kan slå sig på livet, fortæller Michael Falch, der er aktuel med bogen “Over stregen – umodne manddomsfortællinger”.

Umuligt at optræde

En bog, der er skrevet, mens coronapandemien tog fat om Danmark og resten af verden og gjorde det umuligt at gøre det, Michael Falch har gjort hele sit liv: at optræde for et publikum.

– Jeg sad hjemme i min lejlighed og var helt punkteret. Jeg havde haft tre års forarbejde til Malurt-turnéen – en turné, der nu måtte udskydes. Og der fandt jeg ud af, hvor afhængig jeg er blevet af at komme ud og spille, forklarer han.

– Det er jo min mening med livet. Og jeg kunne mærke, at den situation, jeg pludselig stod i, var seriøst risikabel for mig mentalt. Så ved at skrive bogen blev jeg min egen falckredder. Det var den positive side af corona for mig, siger han.

Helbredsudfordringer

I bogen gør han status over sit liv og sine helbredsudfordringer, der ud over en tæt på invaliderende rygskade også tæller en ødelæggende afasi og en periode med alvorlige stemmeproblemer, der kunne have knust karrieren.

Han giver bag-om-detaljer om den lange vej til gendannelsen af et af Danmarks største rockbands, beskriver, hvordan coronasituationen har været tæt på at påvirke hans mentale helbred, mens han også for første gang åbner for, hvordan han havde det som pårørende, da hans yngste datter, Mathilde, var faretruende tæt på at dø af anoreksi.

Og så fortæller han om at finde kærligheden igen i skikkelse af en 39-årig thailandsk kvinde, der, da de mødte hinanden, arbejdede i Danmark som massør.

Den ellers ret så private musiker var nemlig klar over, at han var nødt til være fuldstændig ærlig i erindringsromanen – også selv om det kunne få ham til at fremstå i et mindre flatterende lys.

– Den bog skulle jo ikke bare være mit liv genopløjet i erindringen. Jeg har været nødt til at risikere min røv, hvis det skal give mening, og derfor er jeg nødt til at være så åbenhjertig, som jeg er, forklarer Michael Falch.

– Havde jeg været romanforfatter, havde jeg kunnet lægge de tanker og oplevelser og alt det smertefulde og pinagtige ud i nogle karakterer, men det er mit lod, at det må være mig selv. Og så håber jeg, at det spejl, jeg holder op for mig selv, også kan få andre til at reflektere, siger han.

Kom fra Tønder

I bogen fletter han nutiden sammen med erindringer fra første gang, han flyttede til Nørrebro i København som teenager og startede Malurt.

Dengang kom han fra Tønder med ungdomskæresten under armen og en drøm om at leve af musikken.

Nu sad han alene i en lejlighed på vej mod det, de fleste kalder pensionsalderen.

– Jeg kunne simpelthen høre skeletterne rasle og spøgelserne pusle. Jeg har skrækken for at ende som Lykke-Per – mutters alene i en fjern egn efter at have sagt farvel til alt – de store drømme og alt, hvad man har haft af familie og kærlighed.

– Pludselig befandt jeg mig selv i en situation, hvor jeg var løsrevet fra den klassiske familiesituation. Og så vågnede den Lykke-Per-paranoia, siger han.

Ikke igen

Alligevel flyttede han til storbyen med en tanke om, at det med kærligheden og tosomheden nok ikke var noget, han skulle opleve igen.

– Jeg har haft to lange parforhold i mit voksenliv, og da jeg flyttede ind til København, var det egentlig med bevidstheden om, at det var måske det – nu kunne jeg klinge af og forberede mig på min tredje alder og ligesom få afmonteret det der seksuelle drive. Men nej, sådan spiller klaveret ikke, siger han og smiler.

– Jeg kan bare mærke, at jeg ikke er skabt til at være alene. Jeg er skabt til at have en kvinde at være sammen med og blive provokeret af og opstemt af, og hvad man ellers bliver, siger han.

Den kvinde dukkede op, hvor han mindst ventede det. Nemlig på en massageklinik, hvor Michael Falch gik til behandling for en alvorlig rygskade, der i mange år har været en trussel mod hans virke på scenen.

– Vi kan ikke selv bestemme, hvornår forelskelsen slår ned i os. Det er ikke en kraft, der kommer på besøg hver anden dag i vores liv.

– På samme måde kom den fuldstændig overraskende for mig i skikkelse af en asiatisk kvinde, der skulle hjælpe mig med min ryg, men som i stedet kom til at hjælpe mig med min sjæl, fortæller Michael Falch.

Buddhistisk kvinde

Det, der startede som en følelse af respekt for den buddhistiske kvinde med det lange sorte hår og de magiske hænder, der langsomt løsnede sangskriverens muskulatur i nakken og lænden, blev til omsorg, efterhånden som de lærte hinanden at kende.

– Og pludselig vidste jeg ikke, hvad der var hvad? Hvornår er det kærligheden, der er vågnet i os? En dag er den der bare, fortæller han.

– Det er en diffus proces, som er uden for videnskabens rækkevidde. Og jeg var ensom. Men for hende var det helt utænkeligt, at hun skulle involvere sig med en mand fra Danmark. Hun skulle bare tjene sine penge og så hjem, fortæller Michael Falch om kvinden, Ginnalee.

I bogen fortæller Michael Falch, at Ginnalees opholdstilladelse en dag er udløbet, hvorfor hun står til at skulle sendes til Sandholmlejren – medmindre en pårørende med dansk statsborgerskab kan huse hende, indtil der er plads på et fly tilbage til Thailand.

Kærester?

Til myndighederne har Ginnalee sagt, at Michael Falch er hendes kæreste – selv om det ikke er en snak, de to endnu har haft.

Alligevel vælger Michael Falch at hente hende og tilbyder hende logi i sin lejlighed.

– Jeg åbnede døren for en kærlighed, som jeg ikke vidste, om var reel. Eller gensidig. Men jeg var ikke i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Ikke et sekund overhovedet, siger han og fortsætter:

– Det er jo vidunderligt at mærke de øjeblikke i livet, hvor vi bare ikke er i tvivl. Og jeg var ikke i tvivl, uanset hvad konsekvenserne ville være, eller hvad der ville være af udfordringer og afstande, siger han.

For afstand er der.

Efter fire måneder i Michael Falchs Frederiksberg-lejlighed blev Ginnalee sendt tilbage til Thailand og må ikke komme ind i Danmark de næste to år.

Dybt forelsket

I de fire måneder nåede Michael Falch og Ginnalee at forelske sig dybt.

– Når man mærker den kraft, så er der ikke så mange spørgsmål. Så gør man, hvad der skal gøres, og går igennem det, man skal, med den sorg og det savn, det medfører. For der er ikke noget at rafle om.

– Hun forlod landet, men hun tog mit hjerte med. Det gjorde hun. Og det har hun beholdt, fortæller musikeren.

På hans højre langfinger skinner en bastant sølvring. Hvad der er sket med parret, siden Ginnalee forlod landet, vil han dog ikke ud med.

– Det må man vente med at finde ud af til næste bog, siger han og smiler.

Selvtilstrækkelig

Så hvor står han nu?

– Mit hjerte er 8500 kilometer væk, og scenerne er stadig lukkede. Men jeg har mødt det, som al livsglæde handler om: at kunne lukke ny inspiration ind, siger han og uddyber:

– Vi må ikke tro, at vores erfaring er svaret på ret meget. For hvis man tror, man ved det hele, så er man så selvtilstrækkelig, at man er afgået ved døden, længe før man i virkeligheden bliver erklæret død.

– Og det værste er ikke at dø. Det er at miste livsglæden, længe før det sker.

“Over stregen – umodne manddomserindringer” udkommer den 12. marts.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu