ANNONCE

Nu holder politiet særligt øje

25. november 2020 20:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Trods coronavirus har politiet tænkt sig at holde øje med julefrokostglade danskere.

Nu holder politiet særligt øje
Politiet rykker ud til julefrokosterne. Arkivfoto: Scanpix

Torsdag 26. november og en måned frem rykker politiet ud over hele landet til de traditionelle landsdækkende spirituskontroller i perioden, hvor mange danskere samles til sprutfyldte julefrokoster.

Det til trods for coronavirus, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse. Det forventes umiddelbart ikke, at der holdes lige så mange julefrokoster, som vi danskere er vant til, og det kan vise sig at være positivt målt på antallet af spritbilister.

– Mange store julefrokoster er aflyst i år, men nogle afholdes dog stadig i mindre format, hvorfor vi stadig kan risikere, at nogle sætter bag rattet i påvirket tilstand. Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at forhindre spirituskørsel, også selvom det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun har drukket, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Derfor rykker politiet ud i de dage, hvor der typisk holdes fester. Det vil sige torsdag, fredag og lørdag. Det afsløres i en pressemeddelelse dog, at politiet også vil have et særligt øje på søndag, hvor mange stadig kan være påvirket fra eskapader lørdag aften og nat.

Herudover vil politiet gennemføre målrettede spirituskontroller 1. og 2. juledag, hvor julefrokosterne typisk står i familiens tegn. Ud over spirituspåvirkning vil der også ske kontrol af, om førerne er påvirket af narkotika eller medicin.

Uacceptabelt

Ved de tilsvarende julekontroller i 2019 blev i alt 413 bilister sigtet for spirituskørsel, og hele 511 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen. Derudover blev der registreret 78 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken.

– Spirituskørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra, men på trods af det ser vi stadigtrafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Christian Berthelsen.

De landsdækkende julespirituskontroller vil løbe frem til og med lørdag den 26. december 2020.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu