ANNONCE

Nu kan du dø på endnu en måde – og det får kritik

16. december 2019 06:59 | Af: Newsbreak.dk

Modstandere af hjertedødskriteriet savner mere debat om genindførslen af kriteriet for organdonationer.

Nu kan du dø på endnu en måde - og det får kritik
Manglende debat får Etisk Råd til at kritisere. Foto: scanpix

I 30 år har læger på danske sygehuse brugt organer til transplantation fra mennesker, der har lidt hjernedøden. Men i løbet af 2020 bliver det muligt at få organer fra hjertedøde patienter. Det vil typisk dreje sig om patienter med fatale skader på hjernen, hvis hjerteaktivitet og vejrtrækning er ophørt, men som ikke opfylder kriterierne for hjernedød. Det skriver Kristeligt Dagblad.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Sundhedsministeriet forventer, at den nye metode med tiden kan øge antallet af organdonorer med mellem 20 og 40 procent, svarende til mellem 18 og 35 donorer årligt.

Et bredt politisk flertal i Folketinget aftalte i maj at genindføre det såkaldte hjertedødskriterium ved donation. Men mens Tyskland har afvist at indføre hjertedødskriteriet, og Norge har indstillet et forsøg, der skulle skaffe flere organer fra hjertedøde donorer af etiske grunde, er debatten om den nye ordning helt fraværende i Danmark.

Sådan lyder kritikken fra tre medlemmer af Det Etiske Råd.

Vi skal have flere organer

– Det er vigtigt, at vi får flere organer. Men jeg synes ikke, at indførelsen af hjertedødskriteriet er uproblematisk, og jeg bryder mig ikke om måden, kriteriet indføres på. Der har ikke været nogen debat omkring ændringen. Da vi gik over til hjernedødskriteriet i 1990, var der en kæmpe debat. Men i forbindelse med indførelse af hjertedødskriteriet er der helt stille, siger medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein, der også er velfærdspolitisk chef i den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

Hendes betænkeligheder går blandt andet på, at det ved hjertedød i højere grad bliver op til lægen at vurdere, om en patient ”er død nok til at blive donor”.

Hun hæfter sig også ved, at der vil gå meget kort tid, fra hjertedøden indtræffer, til de pårørende skal forlade afdøde. Derefter genstartes kroppen kunstigt for at holde organerne friske.

– Jeg synes, at vi er på kanten rent etisk. Der er et incitament til, at lægerne træffer et forkert valg, så en person, der måske kunne have været genoplivet, ikke bliver det, siger Mia Amalie Holstein.

Ikke værd at genoplive

Et andet medlem af Det Etiske Råd, pensioneret overlæge Poul Jaszczak, finder det også påfaldende, at hjertedødskriteriet stort set indføres i stilhed.

– Mit problem med hjertedødskriteriet er, at man lukker op for en hel anden type vurdering, end man gør, når man erklærer mennesker hjernedøde. I dag kan vi genoplive mennesker med hjerte-startere. Hvis vi indfører hjertedødskriteriet, giver vi en licens til at sige, at han eller hun ikke er værd at genoplive. Jeg kan godt acceptere, at man slukker for en respirator, men mener, at hjertedødskriteriet indebærer en teoretisk risiko for misbrug, siger Poul Jaszczak.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt at se de konkrete retningslinjer for hjertedødskriteriet, som sendes i høring efter nytår.

Teologistuderende og medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard er bekymret for, om de nye kriterier i sidste ende vil få færre til at melde sig som organdonorer.

– Der kan ske et skred i forhold til, hvornår det er en døende patient, der er fokus på, og hvornår patienten ikke bare bliver set som døende, men mere som en kommende donor, siger Morten Bangsgaard.

Ester Larsen (V), der var sundhedsminister fra 1989 til 1993, har også studset over den manglende debat.

– Vi savner lægernes og Det Etiske Råds stemme. En norsk overlæge har om den nye donorsituation sagt, at hvor donor før var ’uigenkaldeligt død’, så skal donor med hjertedødskriteriet nærmere vurderes ’død nok til organdonation’. Om de nye procedurer er betryggende eller ej, er der åbenbart tvivl om, siger Ester Larsen.

Kompliceret debat

Overlæge Preben Sørensen fra neurokirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus er med i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om hjertedødskriteriet, og han medgiver, at der ikke har været meget diskussion i offentligheden.

– Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt folk er i stand til at tage debatten, fordi den er så kompliceret, siger Preben Sørensen, der ikke ser etiske problemer i de nye kriterier.

– Vi kan se, at der er patienter med svære hjerneskader, som ikke opfylder kriterierne for at blive erklæret hjernedøde. I forhold til den gruppe vil vi kunne lave donation efter hjertedødskriteriet, som betyder, at åndedrættet er ophørt og hjertet er ophørt med at slå. Det øjeblik, hjertet holder op med at slå, skal det gå stærkt med at få organer. Men til gengæld vil der være en periode, indtil hjertet holder op med at slå, hvor pårørende kan være sammen med afdøde. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøres lige så ordentligt og grundigt, som når et menneske erklæres for hjernedød, siger Preben Sørensen.

Fakta

Forskellen på hjertedød og hjernedød

Døden kan konstateres efter enten hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet.

I dag udtager man dog kun organer til transplantation fra personer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator.

Vedvarende mangel på organer og bedre teknologi har de seneste år betydet, at mange lande er begyndt at anvende organer fra hjertedøde.

Et bredt politisk flertal i Folketinget aftalte i maj at genindføre det såkaldte hjertedødskriterium ved donation.

Her kan du læse om forskellen på de to kriterier:

* Hjernedød:

Ved hjernedød er hjernestammen – den vigtigste del af hjernen – for evigt sat ud af funktion. Det er fra hjernestammen, at kroppens livsvigtige funktioner bliver styret.

Hjernedød er ikke det samme som koma. En patient i koma fortsætter med at have hjerneaktivitet og kan vågne op.

En hjernedød er derimod helt og aldeles død og kan ikke bringes til live igen. Men hjertet kan fortsætte med at slå et par dage, hvis personen lægges i respirator.

Når et menneske erklæres hjernedød, vil det som oftest være i forbindelse med en pludselig ulykke, en stor blødning i hjernen eller en akut opstået sygdom. Når det sker, vil organdonation kunne komme på tale.

I 1990 blev hjernedødskriteriet vedtaget. Det blev dermed muligt at udtage organer, mens kroppen stadig var i gang, men hjernedøden indtrådt.

Frem til 1990 transplanterede man kun nyrer i Danmark, men efter hjernedødskriteriet kom den første hjertetransplantation natten mellem den 2. og 3. oktober 1990 på Rigshospitalet.

* Hjertedød:

Det kaldes hjertedødskriteriet, når et menneske holder op med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå.

Donation efter hjertedød er tilladt, men der er brug for kriterier, som med sikkerhed statuerer, at en patient er hjertedød.

Ved hjertedød laver man nemlig først dødsattest, når de sikre dødstegn er indtruffet. Men det betyder, at der er gået så lang tid, at den afdødes organer ikke længere kan bruges.

* Hvis donation fra hjertedøde bliver indført, vil lægerne være nødt til, nogle minutter efter at døden er indtrådt, at koble den døde donor til en hjertelungemaskine.

Det er for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.

* Langt de fleste mennesker konstateres døde ved hjertedødskriteriet, fordi hjertet holder op med at slå og vejrtrækningen standser. Kun i cirka 150-200 tilfælde hvert år dør hjernen først.

Kilder: Politiken, Kristeligt Dagblad, Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen og DR.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu