Ellers helt raske er i farezonen: Kendt bakterie gemmer sig godt

24. november 2018 09:01 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Et nyt studie giver anledning til bekymring for fremtiden for sunde borgere.

Ellers helt raske er i farezonen: Kendt bakterie gemmer sig godt
MRSA-bakterien har for nu været kendt for at være mest farlig for personer med svækket immunforsvar. Foto: Scanpix/Fabrizio Bensch.

Forskere har fundet udgaver af MRSA-bakterien, der ikke bliver opdaget af kroppens immunforsvar. I værste fald kan det betyde, at antallet af patienter smittet med MRSA stiger. Det skriver DR Nyheder.

– Det her er absolut noget, vi vil holde øje med. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis det spreder sig til andre MRSA-typer, men vi kan frygte, at MRSA-sygdomsbyrden så vil blive øget, siger Jesper Larsen, seniorforsker på Statens Serum Institut til DR Nyheder. 

MRSA er ikke farlig for alle, der bliver ramt af bakterien, men der er risiko for at raske får bylder og børnesår af bakterien, mens syge eller svækkede personer, altså personer med svagt immunforsvar, er i fare for at få alvorlige infektioner som følge af bakterien.

Raske kan også blive syge

De nyopdagede MRSA-bakterier bliver ikke angrebet af immunforsvaret, som almindelige MRSA-bakterier bliver det, og det kan betyde, at personer med et velfungerende immunforsvar kan blive ramt af de samme infektioner, der normalt “kun” truer personer med svækket immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen skriver, at MRSA, der på dansk kaldes methicilinresistente stafylokokker, og at bakterien indtil nu primært har været farlig for personer, der i forvejen er svækkede på den ene eller anden måde.

“Hvis svækkede personer bliver smittet med MRSA, kan det betyde, at det f.eks. kan være svært at slå en lungebetændelse ned med antibiotika,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Fakta

Hvad er MRSA?

MRSA står for Methicillin resistente Staphyloccocus aureus. Bag det kringlede navn gemmer sig dog en ret almindelig bakterie:

– MRSA er en resistent variant af den hele almindelige stafylokok-bakterie, som 30 til 50 procent af alle danskere render rundt med i næsen, siger Robert Leo Skov, overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne

– De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.

Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, for eksempel som børnesår og bylder. MRSA infektioner skal på grund af bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.

MRSA er altså en lidt mere ”besværlig” bakterie, fordi den ikke kan behandles med almindelige antibiotika. Den opfører sig som en normal stafylokok.

– Stafylokokker gør os ikke noget, hvis vi har hele (intakte) slimhinder og hud. Stafylokokken tager fat, hvis den kommer ind under huden – for eksempel ved brystbetændelse, eller hvis man stikker sig på en rosentorn i haven, eller slår sig så hud-barrieren brydes – så er der skabt indgangsport til bakterien.

– Den ses i alle aldre, men hos svækkede kan det give alvorlige infektioner. Det ses ofte hos ældre mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar.

Alvorsgraden afhænger altså af, hvor stærkt et immunforsvar, man har.

Man kan bære rundt på den i lang tid. Bærertilstanden fjernes med en speciel antibiotika-creme.

Den smitter ved tæt, tæt kontakt – mellem familiemedlemmer eller på sygehuse.

Opdager man MRSA på et sygehus, vil man i første omgang skærpe hygiejnen – håndvask er helt essentiel.

– Det giver sig selv, at vi vil ikke have bakterierne spredt på sygehusene.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu