Nu kommer solen: Her skal du huske solcreme

5. juli 2019 05:33 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Der er gode nyheder til solhungrende danskere med vejrudsigten for fredag. Det gode vejr varer dog ikke ved.

Nu kommer solen: Her skal du huske solcreme
Fredagens vejr kommer til at byde på sol og tørvejr. Det varer dog ikke ved længe. Arkivfoto.
Del:

Vejret den 5. juli 2019 kommer til at byde på en noget mere sommerlig dag, end man dem som dansker har kunnet opleve de seneste dage.

Det bliver nemlig både solrigt, tørt og med temperaturer oppe omkring de 20 grader.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen, til Newsbreak.dk.

– De fleste oplevede nok, at i går aftes og i nat var meget våd. Men i dag klarer det op nordfra fra morgenstunden, og der kommer nogen eller en del sol til det meste af landet, siger Lars Henriksen.

Dog vil der i den syd- og sydvestlige del af landet være mulighed for enkelte byger.

Fredagens vind bliver svag til frisk, og temperaturen bliver på mellem 15 og 20 grader.

Vejret den 5. juli 2019: Det gode vejr bliver en kort fornøjelse

Det gode sommervejr kommer dog kun for en meget kort bemærkning.

Allerede fra lørdag vil der nemlig igen være efterårsagtigt vejr på menuen ifølge DMI.

– Lørdag trækker der en front indover landet fra vest. Der kommer til at være mange skyer, det vil regne, og der er også mulighed for, at der kan komme torden. Der kommer også til at være forholdsvis blæsende. Så det gode vejr bliver en kort fornøjelse, for vi får en ordentlig bunke vand lørdag, siger Lars Henriksen.

Artiklen fortsætter under videoen

Regnvejret vil ifølge DMI ramme i hele landet – dog kan nordjyder måske være heldige at gå fri helt fra morgenstunden.

– Men der vil stadig falde regn i Nordjylland i løbet af dagen, siger Lars Henriksen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu