ANNONCE

Nu mere end 80.000 danskere smittet

30. november 2020 14:09 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Med den nyeste tilføjelse af det seneste døgns smittetal er nu mere end 80.000 danskere registreret som smittede.

Nu mere end 80.000 danskere smittet
Covid-19 spredes fortsat. Foto: Scanpix

Mandagens opdatering af de essentielle coronavirus-tal viser, at der ifølge Statens Serum Institut (SSI) er fundet 1129 nye smittetilfælde blandt de 59.994 personer, der er blevet podet og har fået udført en test.

Det giver således en positivprocent på 1,9. Med de nyfundne smittetilfælde er der per dags dato samlet set registreret mere end 80.000 tilfælde af Covid-19 i Danmark siden epidemien begyndte hertillands 27. februar.

Helt bestemt er der lige nu og har der været 80.481 coronasmittede personer, hvor smitten er blevet opdaget. Det er velkendt og anerkendt, at der generelt findes flere smittetilfælde, jo flere tests, der udføres.

Det er en meget høj positivprocent sammenlignet med tidligere. Dagens dødstal, som du kan læse længere nede i artiklen, er også højt.

Flere tests

Officielt er kapaciteten i det danske testsystem omkring et gennemsnit på 70.000 til 80.000 prøver per døgn, men nogle dage er det højere. Mellem søndag og mandag er 59.994 personer blevet testet. For de 14.513 var det første gang. Dermed er 3.432.519 af danskerne testet.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) står vi overfor, at der skal skrues gevaldig op for testkapaciteten i Danmark. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi SSI åbner et nyt laboratorium ved Aarhus Universitetshospital i Skejby i begyndelsen af december.

På den måde kan mange flere blive testet og svartiden nedbringes- og forhåbentlig findes der derfor flere smittetilfælde, så de pågældende kan isolere sig og være med til at bryde smittekæderne.

Det samlede antal af smittede er sandsynligvis en del højere end det opgjorte. SSI har i en tidligere undersøgelse forsøgt at kortlægge smittens udbredning ved hjælp af antistoffer. Her kunne det formodes, at mellem 90.000 og 130.000 personer over 12 år midt i august havde været smittet med Covid-19 i Danmark.

Stor stigning

De seneste mange døgn er antallet af dødsfald, der kan relateres til smitte med Covid-19, steget ganske støt. I Danmark er omtrent 82 procent af de registrerede dødsfald relateret til coronavirusepidemien forbundet med såkaldt komorbiditet. Det betyder, at de også har været kronisk syge i forvejen.

Mellem søndag og mandag er yderligere otte personer døde med coronavirus. I takt med, at antallet af smittetilfælde hastigt stiger, faldet procenten for dødsfald til gengæld. Den er mandag på 1 procent. Altså er én procent af samtlige smittetilfælde, der er registreret, døde med Covid-19 i kroppen.

63.515 har overstået deres infektion. Det betyder, at de efter 14 dage siden bekræftet smitte ikke er enten døde eller indlagt. Af indlagte er der 259 mandag, og de 44 ligger på en intensiv afdeling, mens 28 af dem får hjælp til vejrtrækning med respirator. 27 indlæggelser er foretaget det seneste døgn.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu