ANNONCE

Nu sker det: Helt op til 10 grader

18. februar 2021 06:54 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Vi slipper ikke for tåge og regn - endnu. Men vi kan se frem til, at temperaturen stiger markant

Nu sker det: Helt op til 10 grader
Nu bliver det lunere. Endda tocifrede temperaturer. Foto: Ritzau Scanpix

Den dis og tåge, som har lagt sig som en dyne over Danmark, bliver liggende først på torsdagen. Men det hænger sammen med vejrskiftet, hvor vi er ved at skifte kulden ud med varmere vejr.

Vi kommer til at opleve markant temperaturstigning, oplyser Anna Christiansson, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Varmen kommer fra sydvest. I de fleste dele af landet får vi tre-otte graders varme, men de steder, hvor det bliver lunest, kommer vi helt op på ni-10 grader, fortæller Anna Christiansson.

Der vil dog falde regn hist og her.

– Fronten bevæger sig mod nord og nordøst, så især i de østlige egne har de udbredt regnvejr i vente, lyder det fra vagtchefen.

Udsigt til fredagssol

Man kan være heldig at opleve lidt opklaring ud på eftermiddagen, hvor solen bryder igennem skyerne, og tågen letter en smule.

Men skyerne vender tilbage i nat. Der kommer en front ind fra vest, som giver regn til hele Danmark.

I morgentimerne fredag bevæger frosten sig mod øst, og man kan forvente opklaring og en smule sol frem mod weekenden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu