ANNONCE

Nu skifter vejret

25. februar 2021 06:57 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det bliver køligere - igen. Men solen kommer til at vise sig

Nu skifter vejret
Køligt men flot vejr i vente. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er store skiftedag på vejrfronten.

Sådan lyder meldingen fra vagtchefen hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Lars Henriksen.

Der bevæger sig nemlig en koldfront ind over Danmark mod øst, som medfører køligere, knap så forårsagtigt vejr.

– Først på dagen vil vi opleve sløret sol, men senere bliver det mere overskyet, eftersom der trækker skyer ind over landet fra sydvest, oplyser Lars Henriksen og fortsætter:

– På trods af koldfronten kommer temperaturen til at ligge mellem 8-13 graders varme, og det bliver lunest i den østlige del af landet.

Vinden bliver let til frisk fra sydvest og vest de fleste steder, men i Nord- og Nordvestjylland venter der hård vind.

Udsigt til flot weekendvejr

Vejret holder tørt i aften og i nat. Skyerne aftager, og det vil klare op.

Nattetemperaturen kan bevæge sig ned omkring frysepunktet, og det bliver mellem 0-5 graders varme i det meste af Danmark.

Men man kan man se frem til flot weekendvejr.

Solen kommer til at skinne, og strålerne kommer til at varme, men det vil alligevel føles en smule køligere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu