ANNONCE

Nu udvides restriktioner til hele landet

15. december 2020 13:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Hele landet får nu de skærpede restriktioner, erfarer flere medier

Den delvise nedlukning af samfundet, som i øjeblikket omfatter 69 kommuner, vil blive udvidet, så den kommer til at omfatte hele Danmark.

Det erfarer TV2, Ekstra Bladet og B.T.

Folketingets sundhedsordførere i den såkaldte covid-19-følgegruppe er tirsdag middag til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Den delvise nedlukning omfattede i første omgang 38 af landets 98 kommuner, men senere blev tallet opjusteret til 69 kommuner.

Folkeskoleelever sendes hjem

Nedlukningen betyder blandt andet, at restauranter bliver lukket for siddende spisning, mens der fortsat er mulighed for takeaway.

Ligeledes bliver folkeskoleelever fra 5. klasse og op sendt hjem, lige som for eksempel teatre og anden kultur bliver midlertidigt lukket.

Ifølge medierne er det uvist, om der er yderligere restriktioner på vej.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu