ANNONCE

Ny anbefaling fra Fødevarestyrelsen

27. december 2020 06:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Mange, der ikke tager D-vitamintilskud, oplever mangel på vitaminet om foråret, viser undersøgelse.

Ny anbefaling fra Fødevarestyrelsen
D-vitamin fås normalt gennem kosten, eksempelvis i fed fisk, ligesom det dannes i huden, når man opholder sig i solen i sommerhalvåret. For at forebygge mangel på D-vitamin om vinteren kan man supplere med et kosttilskud. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix

Det er en god idé for alle voksne og børn over fire år at tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til april.

Sådan lyder de opdaterede anbefalinger fra Fødevarestyrelsen mandag. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Samtidig anbefales forældre at give deres små børn D-vitamindråber hele året, indtil barnet fylder fire år.

Hidtil har den anbefaling kun været gældende, indtil barnet fyldte to år.

Hvis forældrene giver barnet en børnevitaminpille, skal barnet dog ikke også have tilskud af D-vitamin.

De nye anbefalinger kommer i forlængelse af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2018.

Undersøgelsen viser, at knap hver femte dansker, der ikke tager vitamintilskud, har D-vitaminmangel om foråret.

Voksne og børn

Voksne og børn op til fire år anbefales et kosttilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret, mens gravide og småbørn over to uger anbefales 10 mikrogram hele året.

Personer over 70 år og personer i plejebolig uanset alder anbefales en dosis på 20 mikrogram. Det gælder ligesom med børn og gravide også hele året.

Mangel på D-vitamin kan svække knogler og muskler. Vitaminet er særdeles vigtigt, for at kroppen kan optage calcium i tarmene.

Hvis man har mangel på D-vitamin, kan det føre til nedsat optagelse af calcium, som hos børn i værste fald kan resultere i engelsk syge, såkaldt rachitis.

NEdsat muskelstyrke

Hos voksne kan mangel på D-vitamin påvirke skelettet og øge risikoen for knogleskørhed i alderdommen.

Derudover kan mangel på D-vitamin også føre til nedsat muskelstyrke.

Under coronakrisen har flere studier undersøgt, om et dagligt tilskud af D-vitamin kan beskytte mod coronavirus.

Men ifølge en britisk gennemgang af en lang række studier er der ikke tilstrækkelig dokumentation for den kobling. Det skrev BBC torsdag i sidste uge.

Det ændrer dog ikke på anbefalingen om at tage D-vitamin om vinteren af hensyn til ens generelle helbred.

Fakta

Mangler du vitaminer? Her er symptomerne

Vitaminmangel findes i mange afskygninger og former, og symptomerne er langt fra de samme, hvis man mangler det ene eller det andet vitamin.

Herunder kan du se symptomerne på mangel på de specifikke vitaminer.

Vitamin A

Vitamin B1 (thiamin)

Vitamin B2 (riboflavin)

Vitamin B3 (nicotinamid)

Vitamin B5 (pantotensyre)

Vitamin B6 (pyridoxin)

Vitamin B12 (cyanocobalamin)

Vitamin C

Vitamin D

Vitamin E

Vitamin K

Biotin

Folsyre

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu