Ny app sporer coronavirus

12. februar 2020 22:35 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

De kinesiske myndigheder har udviklet en ny applikation, som måler folks nærkontakt.

Ny app sporer coronavirus
Der bliver tager rigeligt med sikkerhedsforanstaltninger i Kina, når det kommer til coronavirus. Foto: STR / AFP / Scanpix

En simpel app kan vise sig at være et yderst hjælpsom værktøj i kampen mod den frygtede coronavirus, der netop nu hærger i Kina og har givet flere tilfælde verden over.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kina har nemlig udviklet en app, der kan måle nærkontakt og derved vurdere om folk har været i risikozonen for at få coronavirus. Det skriver Xinhuanet.

Appen blev frigivet lørdag aften og brugerne kan scanne en QR-kode via mobilapplikationer som Alipay, WeChat og QQ, der alle er populære i Kina.

Når man har registreret sig med et telefonnummer, så er det krævet, at brugerne indtaster deres navn og ID-nummer, så man ved, hvorvidt man har været i nærkontakt med nogle, der er ramt af virussen. Hvert eneste registreret telefonnummer kan give adgang til tre ID-numre.

Dem, der har været i nærkontakt med sygdommen, bliver opfordret til at blive hjemme og holde sig i kontakt med lokale sundhedsmyndigheder.

Appen er blevet udviklet af statsrådets generalkontor, den nationale sundhedskommision og China Electronics Technology Group Corporations. Appen har modtaget støtte fra flere ministerier og offentlige myndigheder.

Sådan virker appen

Ifølge den nationale sundhedskommision så fungerer appen på mange måder. Det betyder, hvis man eksempelvis har siddet i et tog med aircondition, så vil alle i samme vogn som en selv blive betragt som om, at hman har været i nærkontakt.

Hvis man er ude at flyve, så vil alle passagerer på samme række som dig og tre rækker frem og tilbage blive betragtet som at have været i umiddelbar nærkontakt, mens andre passagerer blot ville blive betragtet som værende i normal kontakt.

Applikationen tjekker også ud fra parametre som klasseværelser, hvem der bor i samme hus, medicinsk personale, familiemedlemmer og andre personer, der har været i nærheden af en i tætte bebyggelser og lignende.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu