ANNONCE

Ny diabetes-behandling vil redde mange liv

6. maj 2017 09:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Ny behandling kan reducere risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme for personer med type 2-diabetes.

KLIK og se hvorfor den nye behandling kan redde liv. Video: Make Sense.

Mere end 290.000 danskere lider af én af de store folkesygdomme, type 2-diabetes. Og særligt diabetespatienter har forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Omtrent halvdelen af alle personer med type 2-diabetes risikerer nemlig at dø af en hjertekarsygdom.

Der findes nu diabetesmidler som både kan nedsætte blodsukkeret og risikoen for hjertekarsygdom hos en højrisiko-gruppe blandt diabetikere. Og på Hvidovre Hospital kalder professor Sten Madsbad dette for et paradigmeskift i diabetesbehandlingen.

– Der er tale om et paradigmeskift indenfor behandlingen af diabetes. Det er nu muligt hos patienter, der har kendt hjertekarsygdom, at reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdom. Det vil uden tvivl redde mange liv, siger overlæge og professor på Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Sten Madsbad.

Eskalerende folkesygdom

Diabetes er en alvorlig og eskalerende folkesygdom. Mere end 290.000 danskere har i dag type 2-diabetes, og tallet forventes at stige til mere end 540.000. Derudover vil der være et stort antal danskere, der ikke ved, at de har diabetes.

Samlet set vil op imod 1 million danskere have diabetes eller være i risiko for at udvikle sygdommen inden for de næste 10 år.

Fakta

Kort om otte folkesygdomme

Lider mindst én procent af den danske befolkning af en given sygdom, kan denne kategoriseres som værende en folkesygdom. Gennem årene har typer af folkesygdomme ændret sig, i takt med at lægevidenskaben og menneskets levevis har ændret sig.

En sygdom kan altså miste titlen “folkesygdom,” som årene går, men på nuværende tidspunkt findes der alligevel otte sygdomme, der kan kategoriseres som værende folkesygdomme.

De otte sygdomme er: 

  • Diabetes
  • Psykiske lidelser
  • Overfølsomhedssygdomme
  • Osteporose
  • Sygdomme og gener, der rammer led, sener, knogler og muskler; muskel- og skeletsygdomme
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Hjertekarsygdomme
  • Kræft

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu