Ny Festival skal lære byboere at spise “ukrudt”

10. april 2016 17:39 | Af: Jacob Svendsen, js@newsbreak.dk

"Vild smag festivalen" i Aarhus skal få mere vild mad på menuen.

Ny Festival skal lære byboere at spise
Var det noget, at få brændenælde-suppe på menuen? Foto: Scanpix

Naturen er et stort spisekammer, siges det.

Lørdag og søndag den 23. og 24. april kan du blive meget klogere på, om det der sandt. Og hvad du kan proppe i munden, og hvad du skal holde dig fra. Og ikke nok med det. Der venter alverdens smagsoplevelser og gode råd, ligesom du får mulighed for at få din madkurv smækfyldt med praktisk viden om det at finde mad i naturen.

Det er i hvert fald tanken bag  ”Vild smag festival” på Bispetorvet i Aarhus.

Det fortæller projektleder Pernille Thormann Villesen fra Smag på Aarhus, som står bag festivalen.

– Jeg kan slet ikke få armene, siger hun og forklarer, at hendes begejstring skyldes, at det er blevet muligt at stable et arrangement på benene, hvor vidt forskellige folk får mulighed for at møde hinanden og lære af hinanden.

Søndag er der mulighed for at komme på forskellige ture, hvor den opsamlede viden skal bruges i praksis.

At sanke

At sanke hedder det, når man finder mad i naturen, og til festivalgen vil der både være rutinerede sankere, og folk som er helt ”grønne”. Så festivalen er det rigtige sted at troppe op, hvis man gerne vil i gang med at finde mad på skovturen, men aldrig helt har haft modet.

– Der bor mange mennesker i byen, som ønsker at få flere grønne oplevelser, siger Pernille Thormann Vilesen og tilføjer, at festivalen skal være med til at hjælpe folk på vej.

– Det er en festival, som skal gøre det nemt for alle. Det er gratis at være med, og man kan møde en masse, spændende mennesker som kender Aarhus ud og ind og som har sagt ja til at være døråbnere, siger projektlederen, og tilføjer, at aarhusianerne  selv skal være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser.

– Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldiges pisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på, slår Pernille Thorman Vilesen fast.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu