Ny formand for Folketinget? Noget tyder på det

9. juni 2019 19:14 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

To politiske kommentatorer har deres bud på, hvem der kan tage over efter Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget.

Del:

Nok er folketingsvalget forbi, og nok er der en god chance for, at vi allerede nu ved, hvem landets statsminister bliver i den kommende tid.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er igang med forhandlinger med andre partier om en eventuel regeringsdannelse, men mens landet venter på det, er det værd at bide mærke i, at der faktisk er en stilling i Folketinget, der måske får et nyt ansigt snart.

DR Nyheder skriver, at posten som Folketingets formand skal snart skal besættes igen, og selvom der som sådan intet er i vejen for, at den nuværende formand, Pia Kjærsgaard, fortsætter, så er der noget der tyder på, at hun må forlade posten.

– Det er tæt på et umuligt scenarie, at Pia Kjærsgaard får lov til at blive siddende på den post, efter onsdagens valgresultat, siger DR’s politiske korrespondent Uffe Tang.

Han hentyder til, at Dansk Folkeparti mistede hele 21 pladser i Folketinget ved valget 5. juni, og da det ikke kun var Dansk Folkeparti, men den blå blok samlet set, der gik tilbage ved valget, så peger en del på, at der skal findes en ny formand.

Ekstra Bladet skriver, at posten uddeles 20. juni, og hvor formanden historisk set har kunnet blive siddende, trods et regeringsskifte, er der ikke meget, der tyder på, at det sker denne gang.

– Der har været tradition for at lade Folketingets formand sidde, men den tradition har altså været baseret på, at den siddende formand har hele Folketingets tillid og opbakning, og det gør sig ikke gældende for Pia Kjærsgaard, siger Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup, til Ekstra Bladet.

Det laver formanden

Folketingets formand har til ansvar for, at lovgivningsarbejdet foregår, som det er beskrevet i grundloven og Folketingets forretningsorden, men mens den del nok mest er for de mere politisk interesserede, så har formanden også en anden rolle.

Folketinget skriver, at formanden slet og ret er Folketingets ansigt udadtil. Det er formanden, der tager imod de gæster, der kommer til det danske parlament fra ind- og udland hvert år. Formanden leder arbejdet i folketingssalen, og som DR Nyheder skriver, skal formanden have opbakning fra Folketinget til at varetage sin post.

Spørgsmålet er derfor, om Pia Kjærsgaard må lade titlen gå videre til en anden kandidat, og hvem det i så fald bør være.

Du kan i galleriet se de to kandidater på en kommende formand, DR Nyheder og Ekstra Bladets eksperter er enige om.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu