ANNONCE

Ny karakterskala på vej: Dette skal ændres

23. august 2019 04:22 | Af: Newsbreak.dk

Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jøgensen (S) dropper at udvide karakterskalaen med 12+, som hendes forgænger ellers bebudede i foråret. Hun vil lave karakterskalaen om.

For fire måneder siden lancerede den daværende regering et forslag om, at 7-trins-karakterskalaen skulle udvides med en ekstra karakter, 12+.

Det skriver Politiken.

Det nye plus efter 12-tallet skulle være forbeholdt studerende, der tør noget, bringer sig selv i spil og gør noget ekstraordinært, fortalte daværende uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V).

Nu skrotter Ahlers’ efterfølger den idè.

– Jeg er ikke fan af 12+-modellen, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan den nuværende karakterskala fungerer.

Studerende er begejstrede

Den nyhed skaber begejstring hos Danske Studerendes Fællesråd.

Organisationen har været kritisk over for initiativet, siden Tommy Ahlers meddelte, at han savnede 13-tallet og ville indføre 12+ som pendant.

– Det er godt, at hun vil stoppe det. 12+ var et unødvendigt tiltag og en dårlig idè, siger formand Johan Hedegaard Jørgensen.

For meget fokus på fejl

Det nuværende karaktersystem, som i 2006 afløste 13-skalaen, har for meget fokus på fejl, mener ministeren. Desuden er der et problem med skalaens 7 trin, som går fra -3 op til 12:

– Der er det helt basale i, at springene er for store, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvordan et nyt karaktersystemet skal se ud, ved hun ikke endnu. Halsboe-Jørgensen mener, at der er for stort fokus på karakterer og for lidt på at have det godt.

Det skal en ændring af karakterskalaen afhjælpe.

– Vi skal ikke som nu have en model, hvor man starter på toppen og bevæger sig nedad efter fejl. Skalaen skulle jo gerne bidrage til alt andet end fejlfinding, siger ministeren.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu