Ny metrolinje forsinket: Så længe går der

21. maj 2019 10:12 | Af: Ritzau Fokus

En ny metrolinje er forsinket.

Ny metrolinje forsinket: Så længe går der
Regnede du med en tur på ny-metrolinje? Så kan du godt tro om. Foto: Scanpix

Metroselskabet meddeler, at Cityringen i København bliver to måneder forsinket og ventes at åbne i slutningen af september.

Det skyldes, at entreprenørerne på byggeriet, Copenhagen Metro Team og Hitachi Rail, ikke har overholdt en aftalt deadline i marts.

Derfor udestår der fortsat en del testkørsler, før sikkerhedsgodkendelsen kan komme i hus.

– Selv om det i det store billede er mindre ting, der mangler, har det desværre vist sig at være for meget til, at det er realistisk at indhente det forsinkede arbejde.

– Derfor er vi nødt til at rykke åbningen af Cityringen til slutningen af september, siger Metroselskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen, i en pressemeddelelse.

Metroselskabet forventer at kunne melde en endelig åbningsdato ud i juni.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu