ANNONCE

Ny plan møder kritik: -Jeg er chokeret

16. maj 2020 21:17 | Af: Newsbreak.dk

Med en milliardplan udpeger finansministeren tre hovedspor for genopretning af dansk økonomi. Langtfra nok, mener partier.

Citathistorie af Jyllands-Posten

Finansminister Nicolai Wammen åbner for alvor diskussion om genopretningen af dansk økonomi.

Med et forslag om at bruge 6,1 milliarder kroner på uddannelse og lærlinge samt direkte tilskud til virksomhederne udpeger han ét af de tre områder, han ser som vigtigst frem mod sommerferien.

– Vi håber at kunne indgå en aftale med arbejdsmarkedets parter, der giver økonomisk luft til virksomhederne, men også holder hånden under elev- og lærlingepladser under den økonomiske krise, siger Wammen.

Derudover peger han på en snarlig klimapakke og regeringens udspil til renovering af almene boliger for 30 milliarder kroner som de »tre store forløb« for regeringen i den kommende tid, skriver Jyllands-Posten.

Flere partier efterlyser dog langt flere initiativer for at imødegå corona-pandemiens økonomiske følger.

– Jeg er chokeret, hvis det her er regeringens ambitionsniveau, siger finansordfører Troels Lund Poulsen fra Venstre.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu