ANNONCE

Ny regel: Minister sløjfer disse bøder

20. marts 2020 19:44 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Bøder for ikke at få synet bilen i tide bliver midlertidigt afskaffet.

Usædvanlige tider medfører usædvanlige tiltag.

Set i det lys har transportminister Benny Engelbrecht valgt midlertidigt at suspendere bøder til de bilister, der ikke har fået synet deres bil i tide.

Artiklen fortsætter under videoen

Det oplyser ministeren i en pressemeddelelse:

– Færdselsstyrelsen forventer ikke, at denne midlertidige ændring af reglerne vil gå ud over trafiksikkerheden. Derfor synes jeg, at vi skal tage bestik af den alvorlige situation, vi befinder os i som konsekvens af coronavirussen, og midlertidigt give bilejerne mere ro, så de ikke skal skynde sig ned til synshallen for at få bilen synet, hvis ikke de føler sig trygge ved det, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Sanktionen suspenderes så køretøjsejere, som fra og med den 15. marts 2020 til og med den 15. maj 2020 har overskredet eller kommer til at overskride den synsfrist, der fremgår af synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen, ikke risikerer at få en bøde eller at få inddraget køretøjets nummerplader.

Det forventes dog, at langt de fleste stadig vil kunne få synet deres biler, så længe sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger overholdes.

Derfor er lempelsen især tænkt borgere med nedsat immunforsvar, samt borgere, der ellers ville møde, selv om de var syge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu